En mand i EIsø på Mors havde mistet sit halsklæde. Det var stjålet. Men de sagde: »Det skal blive værst for ham, der har taget det'« Næste dag var det bundet om hans dørhåndfang. Andreas Jensen.
Den i »Skattegraveren« beskrevne måde at vise vand på er også kjendt på Sjælland. Ch. Weiss. Se: Skattegraveren, 5te bind ur. 782.
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
Mod sommersyge. Man tager noget af sine afskårne negle og sit afklippede kår og binder på en krebs, som man så atter sætter i vandet. Solbjærg. Th. Nybo.
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
En præst i Vedsted skal Polakkerne have bundet i hestehalen og således slæbt til døde. Hans navn véd man ikke. A. L.
Historien om Gram kirkes bygning ... to stude bundet sammen. n. brix.
Der var en nisse på Lydumgård. En mand, der hed Peder Kammergård, var ridende dertil, og så bandt han hans hest ude i gården og gik ind. Da han kom ud igjen, var hesten henne. Da han kom udenfor gården, kunde han se den et stød henne på vejen. Han blev ved efter den, men kunde ikke godt nå den. Endelig kom han til den, og så blev den til en nisse. Så...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig? I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
Sankt Hans urter skulde plukkes st. Hans aften og bindes sammen. De blev så hængt op inde i pigekamrene, hvert par for sig for en af pigerne. Jeg har kun set det kjemme i min barndom. Orehavegård. A. Clausen.
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Der nede på stranden vender de skoene og binder et hosebånd om fod og sko. for at det skal se ud, som de er gåede fra stranden. Dernæst forvarer de det, de tager, oppe i bjærgene. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
De havde begyndt at bygge Almind Sogns Kirke nede i Kappendal, men der kunde det aldrig blive til noget. Så fik de det Råd, at to Studekalve skulde bindes sammen og så slåes løs. Dc lå så på den Bakke om Morgenen, hvor Almind Kirke er. Almind S., Lysgård H.
Der har været prøvet på at bygge Torup Kirke flere Steder, men alt blev revet ned om Natten. Så blev et Par Stude bundet sammen, og de kom til Gang. De lagde sig oppe på en høj Bakke ved den yderste Udkant af Sognet. Soren Lavrsen, Møltrup. Torup S., Helium H.
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ Anders Kristensen, Tørring.
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
I kohuset på Avsumgárd har der al tid gået noget. En mejeribestyrer Bønding så et kreatur, der gik løs, og de rendte efter det, men da de fornam til, var alle kreaturerne bundne. Det gik så vidt, te han gik til pastor Koch om det, men han vilde ikke have med det at gjøre, han sagde, at sådanne gamle sager skulde have lov til at gå for hvad det var....
