Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
På Stengården på Møen kunde Hestene aldrig stå bundne om Natten. Ihvor godt Folkene bandt dem om Aftenen, var de dog løse om Morgenen; men lod de være med at binde dem om Aftenen, var Hestene altid bundne om Morgenen. Opt. af Mikkel Sørensen. Magleby S., Mønbo H.
Sebber Kirke begyndte de at bygge på et Bjærg, der kaldes Sebbersundbjærg, men det de byggede om Dagen, det faldt ned om Natten. Så var der en Mand ude at gå en Aften, og han traf på én, der sagde til ham, at han skulde lade et Par fede Stude fra Sebberkloster gå ud om Natten. De skulde være bundne sammen, og hvor de så havde lagt dem om Morgenen, der...
Hyldetræet i Agerskov står norden Kirken tæt op til Muren og er nok så stort nu, at der kan bindes en Hest ved det. Den franske Konge skal komme og binde sin Hest ved det. Åbenrå.
At signe for Maren. Så siger man: Du, Maren, hvi river du mig? véd du ej, at jeg er født med dig, og du med mig; jeg binder dig ligesom den Mand, der Beelsebub bandt. Sig det tre Gange. En klog Kone, Randers-Egn.
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
En mand i EIsø på Mors havde mistet sit halsklæde. Det var stjålet. Men de sagde: »Det skal blive værst for ham, der har taget det'« Næste dag var det bundet om hans dørhåndfang. Andreas Jensen.
Den i »Skattegraveren« beskrevne måde at vise vand på er også kjendt på Sjælland. Ch. Weiss. Se: Skattegraveren, 5te bind ur. 782.
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
Mod sommersyge. Man tager noget af sine afskårne negle og sit afklippede kår og binder på en krebs, som man så atter sætter i vandet. Solbjærg. Th. Nybo.
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
En præst i Vedsted skal Polakkerne have bundet i hestehalen og således slæbt til døde. Hans navn véd man ikke. A. L.
Historien om Gram kirkes bygning ... to stude bundet sammen. n. brix.
Der var en nisse på Lydumgård. En mand, der hed Peder Kammergård, var ridende dertil, og så bandt han hans hest ude i gården og gik ind. Da han kom ud igjen, var hesten henne. Da han kom udenfor gården, kunde han se den et stød henne på vejen. Han blev ved efter den, men kunde ikke godt nå den. Endelig kom han til den, og så blev den til en nisse. Så...
