Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
Gamle Bærtel Dall i Kjedstwp, han tjente Præsten i Halk for Kusk. Han var nu min Moders Oldefader, denher Bærtel. Så var der en Mand i Halk, der hed Per Skjærbæk, og han kom en Aftenstund ridende fra Åbenrå ad den gamle Landevej, som den Gang gik igjennem Hoptrup. Der træffer han så på Vejen en Mand, som kom gående og var hans bitre Fjende, og han havde...
En Juleaften, den Gang de havde fået deres Nætter på Avnsbjærg, så kom der en gammel Tigger derind og spurgte, om han kunde ikke blive der om Natten, og han var så forfrossen og gjemmelvåd. De sagde, de havde ingen Plads og ikke andre Senge end dem, de skulde selv ligge i. Men der var jo en Udvej, for de havde bagt om Dagen, og Ovnen var varm endnu, så...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
En præst i Synderup sad en aften for sit krucifix og studerte, da der bliver banket på hans dør, og en ridder med lukket hjælm træder ind og beder præsten følge sig for at give en syg sakramentet. Præsten vægrer sig, men ridderen betyder ham, at det er alvor. Præsten tager nu krucifixet og det indviede brød og vin (?). Der bliver bundet for hans øjne, og...
Landsbyen Rends ligger omtrent 3 Mil sydøst for Tønder. Åen, som løber der forbi, har på en lille Strækning fået Navn efter Byen, og i den var der anbragt Sluser for at føre Vandet over Engene. Til en sådan Sluse kom en Mand og vilde gå over Åen, men da han kom ud på Bjælken, gled hans Fod, og han faldt ned i Vandet, der var meget d3rbt lige neden for...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Et femte brudstykke. Reseft for unde folk for at fåe sinør, at di ey kan forgiøre det. Så tag hvid Chammfær 2 sk. til kiernen, ligeledes til flødebøtten, kom det så i Pundendis vand, lad det det så ståe udi 24 timmer, laddet koge en stund, slå det så i bøtten og kiernen og lad stå i 24 timmer tæt tildækket, slå det så af og skøld kiernen og bøtten vel...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
