Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
Der kom to Mænd til Betjentene ved St. Jakobs Kirke og bad om Husly for Natten. De foregav at være af Besætningen fra et Skib, der var strandet omme ved Als, og så var de drevne i Land ud for Gjenner Strand. Manden var lidt betænkelig ved dem, for de så helt sære ud, men han fik dem da ind, og de kom til at ligge i et Kammer ved Kirken, som de i den Tid...
Min Oldefaders Søster Mariane var gift med Jens Madsen, som var Vejmand og boede i Remmer i Humlum. Manden havde Kjærester, og det kunde hun jo ikke finde sig i. Så besluttede hun at ville af med Livet. Først prøvede hun på at gå i Limfjorden for at drukne sig. Det var ud for Toftum Bjærge. Men da Vandet slog ind på Maven af hende og vilde løfte hende,...
I en Præstegård kom en Karl til Flyttetid. Præsten kommer ud og viser ham det hele. Så er der en Bås midt i Stalden, der står tom, og en Hest står sådan bag ved de andre. Det var da mærkeligt, at den skulde stå der, siger Karlen, det havde været skjønt, om den stod i Rad med de andre, da der var Bås til den. »Ja, der kan ingen stå bunden i den Bås,«...
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...
I ufredens tid 1807 skete det, at en kone i Døjringe fik sådan en aparte dårlighed, som ingen kunde helbrede. Man antog derfor, at hun var forhekset. For at få at vide, hvem der havde forvoldt skaden, besluttede hendes familie at sende en mand op til Munke-Bjærgby kirke ved midnatstid. Hanskulde daspørgo gjennem nøglehullet på kirkedøren, hvem...
da.etk.DS_07_0_01020
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
Et fjerde brudstykke af en kunstbog. 1. For tandpine. Jeg forbyder din tandpine og det i navn G. F.s i jord, i navn G. S.s i jord, i navn G. d. H.
På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at komme til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dør. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grønlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf...
I den sorte skole kalder de Fanden til dem, og han oplærer dem. Når de går ud, tæller han til 9, og den nieude tager han, men de andre bliver fri og har så lært kunsten. Der var en præst i Torsager, der hed mester Svenå, han var med i den sorte skole, og så træft han at blive den niende. Han bad om forlov, imen han løste hans højre hosebåud og bandt det...
Der er en stor gård en halv mils vej herfra i Gaverslund, der kaldes Hvilsbjærggård. Der boede for mange år siden eu Munk, og tæt ved siden boede en gammel mand, der gik i dagleje på gården. Han havde to sønner. Så skete det en gang, at Muuken kom derhen, ilav de to drenge sad og spiste mælkebrød, og da hældte han det ned i et hul, der var i gulvet, og...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Min moder tjente i præstegården henne i Bomme, og der var en nisse. Han var så god til at gå og hjælpe pigerne at bære torv ind og aske ud, og de havde sådan farlig lige af ham. Så satte pigerne grød og mælk op på loftet til ham, når de fik spist nætter, men det havde avlskarlen meget imod, og så havde nissen også hørt det. Nu var det skik der, te de...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
