Imellem Kvissel og Nygård er der på den hårde agerjord et sted, hvor der er et lille hul af omtrent 3 alens diameter, der altid står fuldt af vand, men aldrig løber over. Det fryser aldrig i de strængeste vintre, ingen kan nå bund deri med nogen stage. Her er en gang én bleven manet ned. i". c. r.
I gamle dage var der hav, hvor nu det meste af Elling sogn er beliggende. Stranden var da, hvor de store bakker er, norden for Vogn i Mosbjærg og osten for Dværgetved i Tolne sogne, hvor der endnu er et par dale, der kaldes første sted Møgelbjærg havn, det andet sted Ringsbjærg havn. l. c. p.
Siden Høgholt mollc blev solgt fra gården, kom mollcren og hans naboer i stor strid. Herremanden vilde hævne sig ved at få molledammen til at bryde ud. Hertil kjøbte han for en rigsdaler kvægsølv, som han hældte ud i vandet. Nu blev det forst så hvidt og blankt som cl spejl, men derefter blev det så galt som "Væjstcrhav", gjenncmbrod dæmningen og lob ud...
Hvor den store og dybe Ganibo sø nu er, har en gang stået en stor herregård, hvor en konge boede, og den gang gik der en fjord op til Jennet by, som nu længe har været tilføget med sand. Denne konge var meget ugudelig, og vilde ved alle lejligheder spotte den ansatte præst. Men han traf mand for sig. Soen i sengen, og gården sunken. l. c. p.
Tæt ved Tolne kirke på Østergårds mark ligger en uhyre stor kjæmpehøj, der næppe har sin lige i hele landet; den kaldes Bjærget. Der boede jættefolk, som var skrækkelig store og rådede over alle de små bjærgfolk. Folkene vilde bygge en kirke tæt ved, hvor nu Stenhøjen (en samling af omtrent 40 store bavtasten af 3, 4 alens højde, der står i en langstrakt...
Lengsholm og Kussesgård i Lendum sogn er byggede af to kjæmper, af hvilke Kusse slog Lengs ihjel af misundelse. Der var den gang så megen skov, at tiere af egcstolperne i Lengsholms lade endnu står på roden, som de er voksede af. En gang kom Kusses kone ud på marken, hvor hun første gang så rigtige mennesker, det var en bonde, der pløjede med to stude....
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Der strandede en gang et skib ved Bunkens strand, som der blev gjort megen uret imod. Noget af forstavnen blev siddende i kviksandet ved strandbredden. Mod ondt vejr kommer der en fugl, og den sætter sig på vragstumpen, men flyver atter under skrigen ud over havet i den retning, som skibet var bestemt til at sejle. Det er de skibbrudnes sjæle, der nu har...
Boelhøjene, lidt nordost for Tolne kirke, nåer en højde af to hundrede fod over havet, og herfra kan man tælle 23 kirker, af hvilke de, der ligger yderst i synskredsen, er Børglumkloster med kirke, Skagens kirke og, når vejret er meget klart, Byrum kirke på Læso. Bjærgfolkeue, der som bekjendt ser bedre om natten end mennesker ved deu klareste dag, holdt...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
En meget skikkelig kone i Klitlund var så ulykkelig, at hendes spæde søn, inden han blev inddøbt, blev forbyttet af nogle trolde. En dag, hun havde været lidt uden for huset, blev hun helt forskrækket ved at se hen til vuggen, hvor barnet gav sig til at skrige helt umanerlig, og i steden for hendes lille drengs smukke ansigt så et gruelig stort hoved med...
En anden kone havde også fået en skifting, men en dag lod hun bagerovnen gjøre rigtig varm og satte uugen på brodskåden, men som hun var lige ved ovnsmundingen, kom en troldkone lobeude o. s. v. L. C. P.
I heden sydvest for Tolne ligger fire betydelige høje, der kaldes Storhøjene. Her boede i gammel tid en stor hob bjærgfolk, og ej alene hyrderne så dem mange gange med de røde luer gå ud og ind i højene, men også folk fra byen, der arbejdede i heden og marken, ja, de hørte dem smedde og tømre der inde. En gang var der bryllup i Tolne præstegård, og om...
To karle fra Volstrup i Hørmested sogn lugtede brodrøg fra en høj i marken, og den ene karl havde et par søm i sin tobaksdåse og istandsatte skaden. Den anden karl, som intet havde gjort, sagde: "Ja, nu vil vi også have nyt brød fra bjærgkonen for vor ulejlighed.* Om eftermiddagen, da de kom i marken, stod der to små brod på en lille tallerken. Den...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
