466 datasets found
Danish Keywords: binde Place of Narration: Janderup
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: “En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm”. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
da.etk.JAT_03_0_01719
Den, der brænder flittigt lys, får en smuk kjæreste. J. Bircherod.
da.etk.JAT_03_0_00656
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00169
En tyv bindes ved at sige: Efata. p. L. J.
da.etk.DS_06_0_01091
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
da.etk.DS_03_0_00896
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
da.etk.JAT_02_0_00227
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
da.etk.JAT_01_0_00420
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00225
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
da.etk.JAH_03_0_00396
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
da.etk.JAH_03_0_00322
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAH_01_0_00312
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00172
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
da.etk.DSnr_06_0_00618
På Stengården på Møen kunde Hestene aldrig stå bundne om Natten. Ihvor godt Folkene bandt dem om Aftenen, var de dog løse om Morgenen; men lod de være med at binde dem om Aftenen, var Hestene altid bundne om Morgenen. Opt. af Mikkel Sørensen. Magleby S., Mønbo H.
da.etk.DSnr_05_0_01019
Sebber Kirke begyndte de at bygge på et Bjærg, der kaldes Sebbersundbjærg, men det de byggede om Dagen, det faldt ned om Natten. Så var der en Mand ude at gå en Aften, og han traf på én, der sagde til ham, at han skulde lade et Par fede Stude fra Sebberkloster gå ud om Natten. De skulde være bundne sammen, og hvor de så havde lagt dem om Morgenen, der...
da.etk.DSnr_03_0_00475
Hyldetræet i Agerskov står norden Kirken tæt op til Muren og er nok så stort nu, at der kan bindes en Hest ved det. Den franske Konge skal komme og binde sin Hest ved det. Åbenrå.
da.etk.DSnr_02_G_00259
At signe for Maren. Så siger man: Du, Maren, hvi river du mig? véd du ej, at jeg er født med dig, og du med mig; jeg binder dig ligesom den Mand, der Beelsebub bandt. Sig det tre Gange. En klog Kone, Randers-Egn.
da.etk.DSnr_02_F_00028
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
En mand i EIsø på Mors havde mistet sit halsklæde. Det var stjålet. Men de sagde: »Det skal blive værst for ham, der har taget det'« Næste dag var det bundet om hans dørhåndfang. Andreas Jensen.
da.etk.DS_06_0_01089
Den i »Skattegraveren« beskrevne måde at vise vand på er også kjendt på Sjælland. Ch. Weiss. Se: Skattegraveren, 5te bind ur. 782.
da.etk.DS_06_0_01055