Et sted her sønden for i Pederstrup var konen ved at bage æggepandekage. Så slog det ild i flæsket for hende. Men hun spyttede i det og sagde: "Når a nu får æggene pa, sa hjælper det vel." Lavst Jensen, Bjærggrav.
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Et sted i Overby i Vammen, var der en muret hvælving oven over ovnsmunden, og den var fuld af huller, som røgen kunde drage ud igjennem. Så gik den derfra hen ad loftet, og spændtræer og lægter var også så røgede og sorte. De havde altså ingen skorsten op fra ovnen. I mit hjem var der lige sådan en hvælving. Den var klistret op af ler bestemt som en ovn,...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Her nord på så vidt a véd var det på Lerkenfeldt der blev en mand bojet til hovekjøren, men han kom ikke. Så varede det ikke længe, inden der kom bud, at han skulde møde på herregården. Det gjorde han også og kom ind til herren selv. Han modtog ham ikke nådigt og truede ham på livet. Nu var det en stor og stærk mand, og han siger, at herren kunde...
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger...
Her i byen var også en kjælling, der var noget slem. Hen gang hun skulde do, kom der nogle derhen af nysgjerrighed for at se, om der passerede ikke noget aparte. Men der viste sig intet. En tid før havde hun haft nogen blodstyrtning. Da smeden horte det, sagde han : > Det var endda slemt, blodet gik af hende, for nu får Fanden ingen polse.'' Lavst...
Peder Ginderup havde en stud, der var syg, og det kom da af, at den var forgjort. Så var Jokum i Skals i det samme kommen hen til Per Ginderup, og så siger han: »A har en stud, der har wol i øjnene, kan du trække mig det ud?« Ja, såkorn de jo ud til studen. »Håå«, siger Jokum, »kan du ikke se, hvad han fejler, har du noget i din flaske?« Om den manglede...
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
Der var en gang en Nordmand der kunde vise rotter hen, og han kom til Skals. Så var de meget ilde plagede af rotter der, og da viste han dem ud på en hitte holm eller holt ude i fjorden, der lå for sig selv, og der viste han dem på. Den holm kaldes Rotteholm Og er helt opædt af rotter. Lavst Jensen, Bjærggrav.
De skulde tage dem i agt for at sige ondt om Vindblæskonen, hun skulde nok få det at vide igjen. En mand i Løvelbro, der vilde ned til hende, sagde, før han kjørte: »Dersom en kunde nu have truffet hende hjemme, den kjælling.« Så kjørte de og kom også til vejsende, men det første ord, hun modtog dem med, var: »Hææl I traf endda kjællingen hjemme.« Sådan...
Det var ude på noget hede, der hørte til Skals sogn, der boede et par folk, som levede så meget ussel sammen. Hun var enkekone og var 40 år, og han var 20. De kunde ikke forliges mere end hund og kat. Så kom miu faders farbroder, Bærtel Smed, der over og skulde tale dem til. Da han kommer ind, står den ene ved den ene ende af bordet med en stor sten, og...
Der er også én, der har pløjet forskjellige steder om natten her omkring. En mand, a kjendte godt, der nu er død, har kjørt ploven for ham en omfer. Tommen faldt i hænderne af ham, og han kunde ikke blive fri. Den mand, der sådan pløjer, skal have været en gjerrig hund. Han boede i en gård norden for skolen, der hed Nørgård, og han brugte alle vegne,...
Nede på vor mark har folk egentlig været inde på, at der var noget skidteri. Folk har også tit gået vild der. Når de har været inde i den gård her sønden for og er gået oster på efter byen til og er kommen over landevejen, så er de bleven vild. En farbroder til min moder lå en gang der nede i et kjærvesæt ved øgene, og da han skulde til at se, da står...
Der skal en frue have bygget Skals kirketårn. Hun skal have boet her henne i Holmgårds kjær, for der har jo været en gård en gang, der hed Kjærulf, og manden, som ejede den, han kjørte med 6 hvide. Men det er længe siden. Herremanden på Holmgård skal en gang have brændt den gård af der ude i kjæret og så en gård til, der lå oppe på Nørredam, norden for...
Der skulde bygges på Hersomgård, og så fik de jo fat i en tømmersvend. Han gjorde ikke andet de første tre uger end at hugge trænagler. Herremanden blev kjed af den tømmermand og spurgte ham om, hvad han skulde have for den tid, han havde været der, for nu vilde han ikke have ham længere. Så forlangte han tøj til et par bukser og fik det også. Nu viller...
En mand var til min faders en aften, og da han går hjem, møder han noget i byleddet, og han kommer o kold (o: om kuld). Så troede han, det var en brudeskare, han var kommen i. Lavst Jensen. Bjærggrav.
da.etk.DS_02_J_00299
En gang var både Per Tælling og flere ude på fjorden på is ved deres heltgarn. Nå, så står lygtemanden et sted der på land, og så vilde Per Tælling jo til at flytte ham, og så flyttede han ham over på Vordebjcerg. Det lystrede ham godt nok. Så flyttede ban ham over til Lynderupgård. «Stræb nu og lys op for mig, te a kan se ogrede mit ned, te Dævlen skal...
En pige fra Vammen, hvis forældre boede et stykke uden for byen, havde været inde i byen, og som hun så går ad vejen hjem, ser hun et hvidt lam, der kom fra et sted, som lå et stykke vesten for vejen, og det kom hen imod hende til vejen. Hun skyndte sig og gik for at komme forbi, da hun ikke vilde mode det. Men da hun kommer lidt forbi, vender hun sig og...
