449 datasets found
Danish Keywords: binde Place of Narration: Bavnhøjgård Sengeløse ved Tåstrup
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
En mand i EIsø på Mors havde mistet sit halsklæde. Det var stjålet. Men de sagde: »Det skal blive værst for ham, der har taget det'« Næste dag var det bundet om hans dørhåndfang. Andreas Jensen.
da.etk.DS_06_0_01089
Den i »Skattegraveren« beskrevne måde at vise vand på er også kjendt på Sjælland. Ch. Weiss. Se: Skattegraveren, 5te bind ur. 782.
da.etk.DS_06_0_01055
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
da.etk.DS_05_0_02148
Mod sommersyge. Man tager noget af sine afskårne negle og sit afklippede kår og binder på en krebs, som man så atter sætter i vandet. Solbjærg. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02009
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
da.etk.DS_04_0_00454
En præst i Vedsted skal Polakkerne have bundet i hestehalen og således slæbt til døde. Hans navn véd man ikke. A. L.
da.etk.DS_04_0_00434
Historien om Gram kirkes bygning ... to stude bundet sammen. n. brix.
da.etk.DS_03_0_00875
Der var en nisse på Lydumgård. En mand, der hed Peder Kammergård, var ridende dertil, og så bandt han hans hest ude i gården og gik ind. Da han kom ud igjen, var hesten henne. Da han kom udenfor gården, kunde han se den et stød henne på vejen. Han blev ved efter den, men kunde ikke godt nå den. Endelig kom han til den, og så blev den til en nisse. Så...
da.etk.DS_02_B_00161
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. “Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig?” I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
da.etk.JAT_06_0_00319
Sankt Hans urter skulde plukkes st. Hans aften og bindes sammen. De blev så hængt op inde i pigekamrene, hvert par for sig for en af pigerne. Jeg har kun set det kjemme i min barndom. Orehavegård. A. Clausen.
da.etk.JAT_03_0_01815
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
da.etk.JAT_03_0_01379
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: “Det binder vi et træmærke ved”. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Der nede på stranden vender de skoene og binder et hosebånd om fod og sko. for at det skal se ud, som de er gåede fra stranden. Dernæst forvarer de det, de tager, oppe i bjærgene. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
da.etk.JAH_05_0_00740
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
da.etk.JAH_01_0_00162
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_06_0_00808
De havde begyndt at bygge Almind Sogns Kirke nede i Kappendal, men der kunde det aldrig blive til noget. Så fik de det Råd, at to Studekalve skulde bindes sammen og så slåes løs. Dc lå så på den Bakke om Morgenen, hvor Almind Kirke er. Almind S., Lysgård H.
da.etk.DSnr_03_0_00476
Der har været prøvet på at bygge Torup Kirke flere Steder, men alt blev revet ned om Natten. Så blev et Par Stude bundet sammen, og de kom til Gang. De lagde sig oppe på en høj Bakke ved den yderste Udkant af Sognet. Soren Lavrsen, Møltrup. Torup S., Helium H.
da.etk.DSnr_03_0_00471
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ • Anders Kristensen, Tørring.
da.etk.DS_07_0_01108
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
da.etk.DS_06_0_00960