496 datasets found
Danish Keywords: binde Place of Narration: Navtrup
Indledning til et foredrag. “Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler”. Navtrup. Peder Ladefoged.
da.etk.JAT_06_0_00758
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
da.etk.JAT_05_0_00170
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. “Bør, bitte iuo”“r, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
På Kjeldgård henne i Nørre-Salling kom der lige sådan en honnet Karl ind, og de bød ham til, om han vilde ikke spille med dem. Så fik han fat på Klør Es, og den faldt på Jorden. De beder en bitte Pige om at tage den op. Hun så lange Kløer sidde ud af hans Støvletæer og render så ud ad Kjøkkenet og siger det til hendes Moder. Så blev det galt, og de fik...
da.etk.DSnr_06_0_00155
Pastor Hjerm i Durup var skindød i tre Dage. Den Gang han kom til Live igjen, skulde han jo til Kirke og prædike som sædvanlig. Så tog han det til Text: »Nu begynder vi med en ny Pagt, den gamle er aflagt, og alting er bleven nyt.« Det var vel alt det, han var sin egen Værge, siden det var passeret. Maren Primdal, Navtrup. Durup S., Harre H.
Tordenen slog ned i Povl Simonsens Gård i Vium og brændte den af. Det passerede om Sommeren, men Vinteren før havde a set det. Det så' ud som blank Ild, men var mørkladent, og a kunde nok skjønne, det var Varsel. Men a har set sådant Lys så tit. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_02_J_00199
Jeg er opfødt i Assens og gik som Barn tit nede ved Havnen. En Aften var jeg der tillige med en Skippers ældste Søn. Da vi gik hjem ad, kom vi først til hans Hjem. »Følg med mig ind,« siger han. »Nej, jeg skal hjem og læse på mine Lektier.« — »Jo, følg med,« siger han igjen. Da vi kom ind i Gangen, stod der en hvid Skikkelse for os. Vi blev bange for den...
I Nørgårds Bakke i Salling skal ligge en Lindorm. Bakken er revnet, og når den kryber ud, så synker Gården. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_02_E_00010
Der var en Lindorm i Hjerk Præstegårds Bakke, og så fødte de en Tyr op med ene nymalket Mælk, og den splittede Lindormen ad. Maren Primdal, Navtrup.
Der er nogle Gjengangere, der er sat ned i tre Mænds Tid. Når de så kommer op igjen, er de Natravne og giver nogle slemme Skræv. Kan de nå at komme til den hellige Grav inden Solens Opgang, er de frelste. Der var en Gang én, der var nær ved at have nået det, men så kom Solen, og så måtte han tilbage. Maren Primdal, Navtrup.
På Hindø havde de en Nisse, som boede oppe på Ladet i Nødset. En Morgen, da Røgteren kommer ud og skal til at moge, da hører han, te der er noget, der krasler oppe i Halmen oven over, og han kommer til at se op. Da hænger der et Ben ned fra Ladet. Altså slår han til Benet med Moggreben. Nissen siger: »Det skal du få betalt.« Så om Natten, da Røgteren kom...
da.etk.DSnr_02_B_00179
Der er en Høj nordvest for Hjerk Kirke, tæt ved Byen og lige ind til Præstens Mark. Den kaldes Davshoj. Den Gang de Bjærgfolk der skulde flytte, da så man, der kom et blåt Lagen fra Højen; der var 4 Hjørner på det, og 5 Fingre synt på hvert Hjørne. Hvorhen de så rejste, det er der ingen, der véd. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00889
Der var et Barn i Harre blevet forbyt. Han vilde så gjærne have Pølse. Folkene vilde gjærne have at vide, hvad det var for en én. Konen blev rådet til, at hun skulde koge en spæd Gris til ham. Det gjorde hun. Så sagde han: »Nu er a så gammel, te a kan huske, der har været Skov og grøn Eng, som Harre og Hjerk Kirker står, men aldrig kan a huske, te a har...
da.etk.DSnr_01_0_00735
En Mand og en Kone gik og høstede. De havde et Barn med dem, og det satte de ved et Neg. Da kom der en Ellekone og forbyttede det. Den Gang Konen kom hen og vilde give Barnet Patten, kunde hun forstå, det var galt. Så kom Manden og gav det af Strygestikken. Så blev Ellekonen gal og kom igjen med det rigtige Barn og sagde: Hun havde ikke sådan været ved...
Der er en Høj her vesten for Durup Kirke, der har de nylig set nogle Drenge med røde Luer dandse omkring, og de har også set Lys og Ild på den Høj. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00524
Min Moder havde et Søskendebarn på Fur, der hed Kræn Henriksen. En Juleaften, som vi skulde have vor Juleaftensnatter, tog han hans Hest og Hund og Bøsse og red op til Rødsten, hvor Ellefolkene havde alt deres Sølv ude. Så skød han over det og tog det med sig hjem. Den Tid han nu red hjem, kom der én ridende på Siden af ham, og han red lige sådan med...
Østen for Harre Kirke er der en Høj, som hedder Hællehøj, og på Østergård boede i gammel Tid, da den var en Herregård, en Herremand, som hed Måssehas. Han havde været Højen for nær og taget noget af den, og da kom der et gloende Hjul ned fra den og brændte Gården af. Denher Måssehas han var gal over det og rendte runden om Ilden og sagde: Da var det og...
da.etk.DSnr_01_0_00446
Der var en Pige i Harre, hun havde lagt sig til at sove ved en Høj, der kaldes Breggeshøj, den er nu henkjørt, og hendes Fader havde allerede begyndt at tage nogle Knolde fra den. Den ligger langt ude i Heden vesten for Harre nede efter Vejles Bro og Sallingsund. Så faldt hun i Søvn. Den Gang hun vågnede, var hun helt tosset, og hun foregav, da hun kom...
da.etk.DSnr_01_0_00425
Der er en Bakke her på Navtrup Ejendom sydøst for Kirken og norden til Dal Mølle, der kaldes æ Dalbakke. En bitte Dreng, Povl fra Dalstrup, havde hørt sige, at når en satte 15 Bøgepinde på Højen runden om det Hul, de havde Udgangen af, så kunde en kalde dem ud. Han fandt jo Hullet, og så råbte han og sagde: »Ellekon', Ellekon', er du herind', så skal...
Der har stået et Hus her ude vester på i Heden efter Sallingsund. Folkene grov en bitte Kj ælder, som de vilde have at have noget i, og der fandt de en Sabel og en stor Benrad. En Julemorgen hørte de en Røst, der sagde noget, og det lød ligesom: »Her er en stor Familie (for Folkene havde mange Børn), men vi andre kan også være her.« Det var tit, der blev...