Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Hans Olsen var en gang sejlet med fisk til Kjøge. Da de skulde sejle hjem, var vinden ganske kontrari, men i det god lag kl. 12 kom der én ind over rælingen til dem i båden, og så snart de havde fået ham om bord, blev vinden god. Da det nu var hen imod morgenstunden, vilde de ikke have ham længere hos sig, men de kunde ikke få ham bort. Til sidst måtte...
Ude ved klinten var der før nogen kratskov, og der gik en gang to mænd. Som de gik, så de en bunke snoge. De tænkte nok, at det ikke var rigtige snoge, og derfor tog den ene stiltiende sin kniv op af lommen og lukkede den op og kastede den hen imellem dem, "ti", tilføjede konen, "når man gjør det, så bliver det altid til, hvad det er." De blev til nogle...
Hans Olsen i Skomagerhuset ved Mollesoen har fortalt, at han året for 1801 havde hørt en megeot stærk skyden, der lød, som den kom fra SoJiolm skov. Året for 1807 tjente en pige i Magleby, og da hørte hun selv en meget stærk skyden, der lød, som den kom fra samme skov. Emilie Maribo.
da.etk.DS_02_J_00362
Skovfogedkonen Trine gik en morgen ned til os for at vaske, og det var endnu mørkt. Da så hun, at der lå noget på vejen tæt ved Porsehuset. Hun troede først, det var en kaskjet, men da hun gik nærmere til for at se, hvad det var, så gabede det op på hende med et glorodt gab. Kort efter døde konen der i huset. I de sidste underrækker (heste, køer, hunde)...
Skovfogedkonen gik her ned en morgen tidlig. Da hun kom tæt ved tømmermandens hus, kom der løbende helt tyst to hunde, som var lænkede sammen. De havde glorode tunger og gabede. Kort efter døde konen der i huset. E. Mariboe.
da.etk.DS_02_H_00189
Nede i Bøgeskoven boede to fattige folk. Som de en nat ikke kunde sove, talte de om, at det var dog rart, hvis der vilde komme en nisse og hjælpe dem. Aldrig så snart havde de sagt det, for de hørte en buldren på loftet som af én, der målte korn. «Nå,» sagde manden, «der har vi ham allerede.* «Herre Jesus, hvad siger du, mand!» sagde konen, og så snart...
Skovfoged-konen Trine hørte kort for sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde ?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen ?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorsler. E....
En julekvæld væddede nogle karle om, hvem af dem der turde ride til Firhøjene ved Karlslunde. Eu af dem sagde ja, når de andre vilde lade kirkegårdsporten stå åben. Den enbenede trold løb nu efter ham, og karlen slap ind på kirkegården med bægeret, men trolden nåede blot at hugge med sin økse i porten. Bægeret er i Karlslunde kirke.
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
