Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
Der var et sted oppe i Næsborg sogn, hvor der brændte lys over penge om natten. En aften gik manden, der ejede marken, hen og gravede og kom også godt nok til dem. Der var også en af de her gamle kobberkjedler helt strygefuld ; men der lå en sort hund oven på dem. Så trak manden af sin trøje og lagde den ved siden af kjedelen og tog hunden og lagde på...
Ved den sydvestlige side af Lille-Sjørup sø vilde de i gamle dage have haft en kirke bygget ... En aften binde en kirkeklokke mellem to stude . . . Studene fandtes om morgenen der, hvor nu Flejsborg kirke blev bygget. Andre fortæller, at rådet lød på, at de skulde spænde to røde kvier for en halvvogn . . . Klokken, som var bestemt til kirken ved søen,...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Her på Himmerland fortælles også om forbrand; men der fortælles tillige, at dersom der springer ild fra oksen, når det første hug hugges på tommeret til et nyt hus, da er det sikkert varsel for, at huset vil brænde. En gammel mand i Brøndum ved Løgstor har fortalt mig, at lian havde en morsøster, der sad og vævede hos nogle gamle folk i Brøndum, som...
Lige i den vestre kant af Lundby, ikke langt fra kirken, var der en gang en høj, nu er den kjørt ud, og der var dværge i den. Det var i den tid, alle gårdene lå i byen, nu er jo en del af dem flyttet ud. Så kom én af dværgene fra højen ned til deu gamle Peder Mortensen, hans gård lå også den gang i byen, og spurgte, om han ikke kunde låne hans stude til...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
