Min Moder var med nogle andre Piger oppe i Krattet at plukke Linninger (en Slags Bær). Der fandt hun en stor Bunke Hugorme, og der imellem var en hvid; det var jo en Hugormekonge. Pigerne blev bange Og løb derfra. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
Der har været så mange Bjærgfolk her i Bakkerne ved Dokkedal. En gammel Mand har set en Kone sidde der oppe og rede hendes Hår med en Guldkam. De lånte også Brød i den næstnordligste Gård og 01 i den sønderste. En Gang skulde Bjærgkonen slagte, og så lånte de en Gryde i en anden Gård her i Byen til at koge Pølsen i. Da de bar Gryden hjem, var der en Ting...
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
Den gamle Skrædder-Mette her fra Dokkedal fortalte, at hun havde mødt en mand fra Mov hede, der hed Niels Kusk. Han havde hængt sig og gik igjen. Det var på Mov-vejen, de mødtes, og hun fulgtes med ham et stykke. Han brand i lys lue hele vejen, sådan så det ud for hende, og andre har set ham komme farende som et hjul, der var ild i. elise marie...
Per i Kragelund var kommen skidt af sted, han hang sig nemlig. En gang var der møde i Als kro, og der var præsten med. Da mændene nu stod uden for, sagde han: "Kan I nu se, Per i Kragelund han vil til at hjem." Han skulde nemlig lige ad landevejen der forbi. Øjeblikkelig stak præsten hjem efter hans præstekjole og kom i den og fik hans bog under armen,...
da.etk.DS_05_0_00344
Mammesellen på Visborggård kom kjørende over Mariager fjord med 4 heste for. Ingen kunde være på gården for hende, og dørenefløj op, når hun kom. 1 det ene af tårnene kommer ingen endnu. Så blev der sendt bud til flere præster om at komme og mane hende. De fik spise ved et stort dækket bord, men Ais præst, der var hendes plejesøn, satte sig ved et bitte...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
