I Sønderborg boede en fattig Greve, som bejlede til Prinsessen på Sønderborg Slot. Hun elskede ham også, men Prinsessens Fader blev vred på ham og truede med at lade ham henrette. Førend han blev ført ud til Retterstedet, havde Prinsessen sagt til ham, at hvis han blev benådet, skulde han hejse et hvidt Klæde i Vejret; men blev han halshugget, skulde han...
I Broager Kirkes Våbenhus står en Træfigur, der fremstiller St. Jørgens Kamp med Dragen og er i overnaturlig Størrelse. Den har forhen været oppe på Kirkens Hvælvinger, og der fortælles, at da Svenskerne hærgede Landet i 1658, skal de have sønderslået den, fordi de troede i dens Indre at finde store Skatte. Stumperne blev da smidt derop, og Dragen var...
På Broager Land boede en Ridder, som skulde i Krig, men forinden sagde han til sin Hustru, at hvis de blev velsignede med en Son. mens han var borte, skulde hun bygge en Kirke med ét Tårn, men hvis det blev en Datter, skulde hun sætte et Spir på Kirken. Da han kom tilbage fra Krigen, så han langt borte, at Kirken var der med to Tårne, og det blev han...
Ovre på Fyen boede der en Troldkvinde, som var meget vred over alle de Kirker, der blev bygget. Da hun en Gang så over imod Sundeved fik hun Øje på Broager Kirke, som den Gang blev bygget. Men da hun troede, at det var en Ridderborg, brød hun sig ikke derom. En Søndag kom hun så til at lytte til Klokkeringningen og hørte også Klokkerne i Broager Kirke....
I gammel tid havde de her ager om ager. Så er der en løkke eller et stykke, som de endnu til dags kalder »det forsvorne stykke.» Det kom deraf, at en mand fyldte sine træsko med jord og stod på det og sværgede, at det var hans jord, men det var det jo ikke. Det ligger vest for Broager by. En gammel kone, Marie Kirstine Kordtsen, siger, at hendes moder...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
