Bonsdal ligger lige østen for Grene Kirke, og der i den går en hovedløs Hest. Jens Pedersen, Billund.
En Præst stod udenfor en Kirke ved Kirkefolkene. Alle stod de og klagede dem for Vand. Ja, siger han, når de kunde blive ens om alle at ville have Vand, så kunde han og skaffe dem det. Nu gik de omkring og hørte til, om det var Folks Ønske at få Vand. Men så var der en gammel Kone, som sagde, at hun vilde da gjærne have Tørre endnu et Par Dage, at hun...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Præstens karl var ved at grave sajer, og så vilde han ud at se til ham. Da lå karlen og sov. Så kommanderede præsten spaden til at grave, og den grov jo en hel hoben sajer lige i en hast. Men karlen var bleven vågen, da præsten talte spaden til, og hørte, hvad han sagde. Men han hørte ikke, hvad der blev sagt, da den skulde holde op. Så talte præsten til...
En pige i Gjødding, der gik i skole, fortalte en anden pige, at hun kunde malke en anden mands ko, det havde hendes oldemoder lært hende. Så vilde pigen jo gjærne have det at se. Hun tog nu en kniv, satte den i bjælken og malkede koen. Noget efter boldt hun op og sagde, at nu måtte hun ikke længere, for nu gav koen blod. Den anden pige fortalte degnen...
I et af tårnene på Engelsholm, som de kalder Fandens tårn, er en opredt seng, som blev redt til hver højtid. Gamle Sidsel i vor nabogård har redt sengen. Jens Pedersen, Billund.
Der går en jomfru, de kalder "æ hvide jomfru", med en sti ind til Engelsholm og kommer ude fra Vesterskoven. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_01343
Kristen Tiphede, der boede i den vesterste gård her i byen, tjente i sin tid som avlskarl på Kjærgård, og da så han den hvide jomfru, som går dér. En nat han kom og vilde hænge hestetojet ind i gangen i kjælderen, kom hun imod ham. Han gik til siden og lod hende gå. jens pedersen, billund.
Lav æ Hyttemand var levende, byggede hans søn, Hytte-Kristian, et hus til ham henne på Trollund mark. Så kom der én fra sydost og drog hen til tinget, og han kom ind i huset og satte sig på en stol ved kakkelovnen. Hyttemanden var enkemand, og så fik han en aftægtskone til at holde hus for sig. Men hun kunde ikke være der. En gang udlod han sig med, at...
I Hejnsvig til nordost for kirken har de holdt ting i gammel tid, og de kalder strøget der endnu æ Tingsande. Manden, som boede på Gråhede og hed Anders Kristian, byggede et hus til hans aftægtskone, men hun kunde ikke være der for urolighed. Der kom om natten et gjenfærd gjennem huset, og de vilde have til, det var én, som havde gjort uret på tinget, og...
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
