En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
En gammel bonde her fra Gjenner, de kaldte ham Nis Kromand, han og hans folk var ude at slå græs på (Jjenner made. De Løjt karle var også ude at slå græs ovre på den anden side af mølleåen, altså på Løjt made. Så kommer de til at blive uens, for de Lojtboer pukkede de Gjennerboer. Så sprang Løjtboerne over til dem. Men nu var der en Gjennerbo, der tog...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
Der har været en hulning i jorden her oppe imellem Gjenner og Løgum på nørre side af vejen, og den kaldte de Jinges Grav. Denne hulning skal være opkast for at fange ulve. Der var anbragt en vippe, og et stykke kjod blev lagt på dens yderste ende. Et fruentimmer, der hed Jing, gik en aften ud og vilde tage kjodet, men så faldt hun selv i kulen. Det...
da.etk.JAT_01_0_01352
Der er en Herregård i Kværn Sogn, der hedder Filipsdal. Der boede en Herremand, og han var en Hedning og en grusom Tyran, der mishandlede de Kristne, for det var i den Tid, da Kristendommen var ved at blive indført. En Søndag Formiddag var han på Jagt, og da skød han på en Hare, som løb hen over en stor Sten, der lå uden Hatlund By. Han galopperede bag...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Horer man gjogen fastende, doer man, inden året er omme, medmindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så doer dette i stedet for. X. P. O.
Har man tandpine, er det godt at bide i en hyldepind og sætte den op i skorstenen eller et andet sted, hvor man aldrig kommer over. p j
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Drømmer man at blive bidt af hunde eller stanget af tyre, bliver man et bytte for sladderagtighed. £,. Pr.
Når man drømmer. at man bides af en kat eller slange, forestår stor ærgrelse og ulykke. a. L.
Når små børn bikker i søvne, da er der en loppe på dem. Nik. Chr.
Bruden må ikke spejle sig på bryllupsdagen. M. Møller.
1845 fedede to af de størstc gårdmænd i Torslev en gris i fællesskab og delte den så. Det var næsten et særsyn, og de var endda rige. Her fik man mange fisk. En ol sild kostede s skilling, ja undertiden kunde do endog fåes for 4. Julius Sørensen, u.-Vrangkjær.
