Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
Den sidste ulv, der har været her i egnen, viste sig i Borum ved en følhoppe, og den vilde tage dens fol. Den fik også held af at bide det ihjel, og da nu øget så, at ulven var efter foliet, rendte det los, for det vilde bag efter og hen og forsvare det. Så sprang ulven op på siden af øget, greb det i lysken lige for ved bagbenene, tik det sa ned til...
Lange-Margrete havde spist 9 børnehjærter af frugtsommelige kvinder, og så blev hun fanget, men så kunde de ikke holde hende i arrest, for ingen lænker kunde holde hende. Dersom hun havde nået at få en snes, så kunde ingen våben have bidt på hende, og det var også hendes mening, at hun vilde have haft så mange. Hun var lige så stor og hul at se til som...
Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges. Så svarer manden: Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
Min moder stod med brødkagen for brystet og spurgte, hvor tyk en meldmad vi vilde have. Sà skulde vi pege, og vi kunde få den så tyk, som vi vilde, men vi fik aldrig mere end én. Det kunde ikke nytte, vi klagede over, at den var for tyk. "I kan bide den tynd på den anden måde," sagde hun. Letbæk mølle.
I Flarup var der en hest, som ulven havde bidt, og den har a set, den bar mærke af det på sit ene ben alle dage, og den hest blev aldrig kaldt andet end ulven. Min moder har set selve ulven. Hendes moder holdt hende op på armen og sagde: Der kan du se, den løber henne. En spillemand, der skulde have været henne at spille til legestue, gik vild og...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
Min Moder havde et Søskendebarn på Fur, der hed Kræn Henriksen. En Juleaften, som vi skulde have vor Juleaftensnatter, tog han hans Hest og Hund og Bøsse og red op til Rødsten, hvor Ellefolkene havde alt deres Sølv ude. Så skød han over det og tog det med sig hjem. Den Tid han nu red hjem, kom der én ridende på Siden af ham, og han red lige sådan med...
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns,...
Tag brådden af en slange og stik den i et æble og bid selv den første bid deraf og lad så den, du vil have til at elske dig, bide den anden bid, sà skal hun ikke nægte dig, hvad du forlanger. E. T. K.
En gammel kone skulde en gang signe en ko, der var syg, hos en bondefamilie. Konen og folkene dér vilde det, men manden var der imod; endelig indvilgede han deri. Da konen kom, foregav de, at manden var ikke hjemme, skjøndt han stod ved ladedøren, der stod på klem ind til fæhuset. Så slog hun kors over koen og sagde efterfølgende tre gange, stående med...
En fjerdingvej syd for Jelling ligger Fårup sø. Ved den boede for mange år tilbage to fiskere, én ved hver side af søen. Da den var rig på gjedder, fangede de ister af disse fisk, hvilke de tog med medesnor. Den ene blev imidlertid snart misundelig pà den anden, fordi denne havde mere held med sig end hin, og tilsidst forgjorde han gjedderne, således at...
Der var en herremand på Kjærgård, som var skudfri, hverken stål eller bly kunde bide på ham. Når han red ud om morgenen med hans folk, og han holdt hans sabel ud, og de red under den, så var de også fri. J )en gang han skulde begraves, blev kisten sat på en vogn med fire for, men de kunde ikke trække den. Så blev der spændt otte for, men det kunde heller...
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
En Joww er det mest giftige dyr, der er til. Dens bid kan ingen kurere. I en mose på Lovel mark er der af dem. Det er nogne bitte brune nogne omtrent som firben. Folk var så rædde for den mose, og et hoved, der blev bidt af én, styrtede for resten med det samme. Den blev lige så sort, og de måtte uden videre kaste kjodet ned. Dorte Skomagers, Ørum.
En mand, der hed Niels Krog og var nabo til mig han gik ude i heden og passede fårene. Der var en masse hugorme, og næsten hver aften havde de bidt et får. Han var nemlig så slem til at slå dem ihjel, og derfor var de så slemme til at hade ham. Han havde en kjæp, som han slog dem ned med. Så var der en kone, der lærte ham at sige til den forste, han...
Der lå en lindorm rundt om Velling kirke, og når den kunde nå at bide sig selv i halen, vilde den vælte kirken. En ridder dræbte den, og til minde om det blev der sat en lindorm på sydsiden af tårnet. Vinding hojskole.
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
