Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
Mod kalvekastning anvendes også her at have en levende gedebuk i kostalden. Chr. "Weiss.
Vil man ødelægge en slåkarl eggen på hans le, lister man sig til at skjære et surt æble igjennem med den, så at hele eggen bliver berørt af æblet. Han kan da ikke tage et eneste strå, inden han atter får slebet. Chr. "Weiss, Tingerup.
På en budstikke, der løb omkring i et jysk sogn, stod: Dingeldangel er mit navn, bring mig om til byens gavn, skynd dig, kom til mit kvarter, der får du at vide mer. Chr. "Weiss. Tingerup.
Der lever endnu en Mand i Præstø, der har fået sit ene Øje slået ud. Som Barn var han og hans Broder gået ud for at stjæle Ags efter Moderens Befaling, og Markens Ejer fik så Drengene at se, men kj endte dem ikke. Han gik da til en klog Smed og fik ham til at smedde et Øjensøm. Dermed blev der en hvid Prik på Drengens Øje, og dermed var det slået ud.
Tubæks Mølle er en af de ældste Vandmøller på Sjælland og har al Tid haft god Søgning. Mølleren Niels Jensen var ugift og havde et gammelt Kvindemenneske, som kaldtes Ane Jeppes, til at styre Huset for sig. Han var meget velstående, og man mente, han var i med den Slemme. Så en Mortensaften havde Præsten bedt ham ned til sig, men der kom ingen Møller....
St. Hans Aften skal man gå ud og samle Urter til Krydderier. Chr. Weiss, Soderup (Merløse H.).
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
I Sønderjylland boede en gammel Præst, Simonsen, som havde en talrig Flok Børn, blandt andet 7 Sønner, der alle bleve Præster, uagtet han sad i et lille Kald. Da han engang havde Bispevisitats, blev Biskoppen beværtet med Grønkål kogt på Flæsk. I denne Anledning sagde Bispen: »Nu kan jeg forstå, at De har kunnet holde alle Deres Sønner til...
Kong Frederik den 2den, der var en ivrig Jæger, så en Dag en prægtig Hjort i en Skov ved Hillerødsholm. Så stort et Dyr havde han aldrig set og vilde gjærne have det fat, men Hjorten slap mange Gange godt fra ham. Så lod Kongen holde Klapjagt efter den, og nu blev den skudt. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at den havde en Guldkjæde om Halsen, og i...
Om en gammel Husmand i Kirke-Hvalsø, Gær-Jens (han hed egentlig Jens Jensen) fortælles, at han for over 50 År siden plejede at sige, at Hvalsø skulde blive en Kjøbstad, og at der skulde holdes Marked der. Markedet er nu kommen, for det holdes 4 Gange om Året, og man kan også nu få der alt, hvad man før rejste til Kjøbstaden efter. Chr. Weiss. Hvalsø S.,...
Sankt Kjelds Kilde (som nu forøvrigt ikke bestemt kan påvises) sprang en Gang med så stor Kraft frem under Gudstjenesten i Døllefjelde Kirke, at Menigheden måtte forlade Kirken over Hals og Hoved for ikke at drukne. Degnen, som var længst tilbage i Kirken, måtte løbe oven på (oven af) Stolene for at komme ud. Heraf skal være kommen et Ordsprog, som høres...
En Trold, der boede i Grøntved Bakker, var en Søndag Morgen gået ud for at trække frisk Luft, og da hørte han Klokken i Hvalsø Kirke ringe. Så blev han så gal i Hovedet, at han tog en stor Sten for med den at slå Kirken ned, men ramte ikke. Stenen faldt på Nørre-Hvalsø Mark på Morten Larsens Lod og ligger der endnu. Chr. Weiss. Hvalsø S., Voldborg H....
På den indvendige Side af Porcellænsblomstens Kronblade er en hel Del små mørke Prikker og Tegn, og skriftkloge Folk har fortalt, at disse Tegn er hebraiske Skrifttegn, der betyder: Jesus af Nazareth. Jødernes Konge. Chr. Weiss.
Spurvene holder Ting om Foråret for at vælge sig en Konge for Året. I alle Tilfælde gjør de et forfærdeligt Vrøvl og Støj. Chr. Weiss.
Gråspurvenes Reder skal man gjøre sig Umage for at ødelægge, fordi den har »spurvet« Vorherre. Hvad det er, kunde man ikke sige mig. Chr. Weiss. Præstø.
På Åstrup, Såby Sogn, Lejre Herred, har det mange Gange hændt, at Køerne efter Sengetid begyndte at brøle og blive urolige, som de plejer, når en Ko har kælvet. Når Røgteren så kom, lå der også en Kalv i Gravningen. Han fik da et Halmbånd om Halsen på den og slæbte den af Sted hen til Døren, og fik den på en Trillebør for at føre den hen til Kalvehuset,...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
