Oppe ved Mejsling Skov, der forhen har gået helt ned til Byen, lå for en 50 År siden en meget stor Sten ved et Dige, som gik igjennem Skoven og kaldtes Mårskjellet. På den Sten var der Aftryk af en Hånd, og efter Sagnet skal en Trold fra Bræsi en have smidt den efter Starup Kirke, men havde ikke nået langt nok. I1 nder den Sten skal der have været en...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
I Risgård skov var der to høje, den ene kaldtes Røverhøj, den anden Nordmandshøj. I den sidste, som lå midt i skoven, skal deher rovere have haft deres bo. De gik ind iSjørup en juleaften, og den gamle rover og hans sønner fulgtes ad. Den gamle kom forst ind og bad om bus. Men ban vilde ikke ligge andre steder end i deres ovn, og de bavde beller ikke god...
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
Hundene var så slemme til at gjø på nisserne og bide dem, og dem kunde de ikke værge dem for, nisserne har ingen magt over hundene. Et sted var en karl, der rendte ud til hundene, som stod og gjøede ad nissen, han kunde ikke lide, de havde det kram. Hundene rev klæderne af ham, og det fik karlen løn for; næste nat tog nissen og lagde ham på en smal fjæl...
Der er en lille so eller stor dam ved gården Øland, hvor der ligger en pæn rund høj ud i. En gang, da en af ejerne havde taget sig for at ville grave den høj ud, kom der om natten en lille pusliug i grå klæder ind i kammeret til karlene, som skulde grave i højen, og sagde til dem, om de vilde hilse herremanden, at han skulde lade det være, ellers skete...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
Der var nogle tyve nord på landet (Langeland), der kjorte ud for at stjæle, og de kom også til Tryggelev. Der holdt de ved en gammel rig mollerenke og sprang ind gjennem vinduet til hendes sovekammer, hvor hun lå ene med en ung pige. De satte en bossepibe for brystet af hende og truede med at skyde hende, dersom hun ikke udleverede hendes penge. De lå...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
Den sidste ulv, der var i Tykhøjet krat, den skod den gamle Xiels Klavsholm. Her nede pæ marken er der et sted, de kalder Ulvhullet, og der gik et og, som var hildet, for ikke at løbe for langt hen. Sà kommer der en ulv og vil tage foliet, men øget springer til og får hilden om halsen af ulven, sa den bliver kvalt af den omsider, men den havde gnavet...
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
En Soldat, der skulde stå Skildvagt, var gået ind i Vagtstuen til sine Kammerater, men havde dog hele Tiden et godt Øje med Gaden og var hvert Øjeblik ved Vinduet. Han fik da Øje på Arveprins Ferdinand, der næsten var nået hen til Trappen. I sin Befippelse styrtede han ud, råbende til de andre: Prins Ferdinand, men var i så stor Fart, at han styrtede...
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort...
