Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
Ved en stor gård i Olst, som hedder Eriksborg, og nede ved et vad, som kaldes Pindborg-vadet, lå et hus, som kaldtes Pindhus. Der boede røvere. Når manden der i huset var i kirke i Olst, eller til alters, tog han tit ind til en gårdmand, som boede ved siden af. Så bad han gårdmanden komme ind og besøge sig, når han kom der forbi. Nu traf det sig så, at...
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Vi boede i et lille Hus nord i Byen og der går en lige Vej fra Huset og ned til Nygård. Så var vi til Høstgilde på den Gård, og vi går derfra Klokken halvfire om Morgenen, mig og min Mand og vor lille Søn Peter, og Jens Avlskarl var med. Han boede også i et Hus i Byen, men tjente ellers på Gården. Lige med ét tog Drengen til Rends imellem os, men a så...
Oppe ved Mejsling Skov, der forhen har gået helt ned til Byen, lå for en 50 År siden en meget stor Sten ved et Dige, som gik igjennem Skoven og kaldtes Mårskjellet. På den Sten var der Aftryk af en Hånd, og efter Sagnet skal en Trold fra Bræsi en have smidt den efter Starup Kirke, men havde ikke nået langt nok. I1 nder den Sten skal der have været en...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
I Risgård skov var der to høje, den ene kaldtes Røverhøj, den anden Nordmandshøj. I den sidste, som lå midt i skoven, skal deher rovere have haft deres bo. De gik ind iSjørup en juleaften, og den gamle rover og hans sønner fulgtes ad. Den gamle kom forst ind og bad om bus. Men ban vilde ikke ligge andre steder end i deres ovn, og de bavde beller ikke god...
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
Hundene var så slemme til at gjø på nisserne og bide dem, og dem kunde de ikke værge dem for, nisserne har ingen magt over hundene. Et sted var en karl, der rendte ud til hundene, som stod og gjøede ad nissen, han kunde ikke lide, de havde det kram. Hundene rev klæderne af ham, og det fik karlen løn for; næste nat tog nissen og lagde ham på en smal fjæl...
Der er en lille so eller stor dam ved gården Øland, hvor der ligger en pæn rund høj ud i. En gang, da en af ejerne havde taget sig for at ville grave den høj ud, kom der om natten en lille pusliug i grå klæder ind i kammeret til karlene, som skulde grave i højen, og sagde til dem, om de vilde hilse herremanden, at han skulde lade det være, ellers skete...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
Der var nogle tyve nord på landet (Langeland), der kjorte ud for at stjæle, og de kom også til Tryggelev. Der holdt de ved en gammel rig mollerenke og sprang ind gjennem vinduet til hendes sovekammer, hvor hun lå ene med en ung pige. De satte en bossepibe for brystet af hende og truede med at skyde hende, dersom hun ikke udleverede hendes penge. De lå...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
