Når ræven kommer nær til husene, får vi forandring i vejret. M. Møller.
Harerne skulde kunne se både frem og tilbage. M. Møller, Sir.
da.etk.JAT_01_0_01364
Når man la;gger kongelys i kobåsene, bliver kvæget tåbeligt. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_01227
Når hønsene ikke vil sogo deres reder, skal man tage nogle små gliminersten fra vejen, en håndfuld hørfrø og en håndfuld muld fra kirkegården, det skal man sammenkoge og give liønsene i deres æde, ligesom man også skal strø noget i reden. Man mi ikke forsomme*'at læggenen håndfuld fremmed muld på kirkegården for det. man har taget. Når hønsene har ædt af...
Marmes æg kan gjemmes til næste påske. (Marie messe: 2. juli). M. Moller.
Straks efter at en ko har løbet, skal man knibe den stærkt i det ene ore. da den sa nok skal blive med kalv.
Efter julemorke fulger sommertørke. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00929
Efter bundedagene kommer ni kattedage, som er værre end hine. M. Møller.
I hundedagene har vi hundevejr. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00911
Når det er morkt i fasten, bliver rugen ikke god i toppen. M. Møller.
Når rugen i maj kan skjule en lan-ko, er det tilstrækkeligt. M. Møller.
En tør marts, en vad april, en kold maj og mild rogn forst i juni det fylder bondemandens lade. |f. Møller.
Massi mæ hans roo skjæk narrer æ drffinng ar te æ væk, så kommer april mæ bonde pend, hun ska nåk gjæn dæm ind. M. Møller.
I det bjørne, vinden 91 tamperdag, vil den holde sig for det meste til næste tamperdag. M. Muller.
Peders dag taer æ foer hende lam ve hende loer å takker hende håsbond for foder. M. Mollor.
Når det regner st, Peders nat, så vil det holde ved så brat tredive nætter derefter. M. Møller.
På Illasius dag ma vinden ikke kunne blæse en lyngtop af gårdes, da den så i den kommende høst vil slå bygget af. M. Møller.
Lige så mange dage lærken synger før Kyndelmisse, lige så mange uger skal den tie efter. At komme forbi Kyndelmisse er manges trøst, så far man da godt vejr én tid pa dagen. Og sa kan man rigtig mærke, at dagene længes.
