Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde...
Imen min Moder hun var en lille Tøs, da tjente hun i Gludsted, og da hørte hun det, a nu skal fortælle. To Drenge gik en Aften på Gludsted Gade, og den ene gik i Vej sporet, men den anden ved Siden. Ligesom de nu gik, kylte han ham over imod sig selv. »Kan du ikke lade mig gå?« siger den Dreng, der gik midt i Vejen. »Hvys, ti stille.« Han tej så, til han...
I Husum på Sjælland tjente en Karl hos Hans Kristian Hansen, han gik ud hver Aften et vist Klokkeslæt, og ingen vidste, hvor han blev af. Manden var kjed af det og sagde: »Jeg vil ikke have den Løben.« Ja, han undskyldte sig: »Det kan ikke hjælpe, jeg skal af Sted.« Så vilde Manden holde på ham, men ved det Klokkeslæt begyndte han at skjære Tænder ad...
I Plovstrup levede en gang en heks, der blandt andet kunde skabe sig om til en hare. og da kunde ingen kugler bide på hende. Men en gang fik en mand, der nok anede, hvem det var, i sinde at skyde på hende med en sølvknap. Haren blev såret i benet og lob ind i heksens hus og op på loftet. Da manden kom der op, befandt heksen sig ganske rigtig deroppe, og...
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
En Nordmand lå hjemme ved min fader i Havrum ved Horsens. Da folkene kom ind til davren om morgenen, og Nordmanden kom op, så viste det sig, at der havde været en mus i hans pose. Ja, den skulde nok få sin helønning, sagde han. Så tog han ildtangen og skrabte på gulvet med den. Da kom musen og dandsede for ham, og folkene sad og så på. Han pikkede...
Tyskerne i deu tid der var mange af dem i vor hær ¦ kunde næsten altid gjøre sig hårde, så det slet ikke kunde bide på dem, uår de løb spidsrod. Men det var let at kurere dem for, det var bare at tygge en mundfuld brød og så trække riset mellem tænderne en gang eller to. Når der først var koratnet hul på dem, bed det overalt, og så nyttede deres...
Nogle fra Spanggård var i Bygumgård til begravelse, da én af familien var død. Så skulde de have nogle arvesager byt, og det kunde de ikke komme til rette om, og konen fra Spanggård blev så fornærmet over dether, at hun vilde endelig hjem om natten. Folkene vilde ikke, at de skulde have taget af sted, for det var så mørkt, de kunde ikke se at kjøre. Men...
Lav Grete Vejrups var hjemme i Vang, skete der følgende. En søudag aften, de unge folk var ude på gaden, kom der en karl rendende hen til dem og sagde: «Gå til side, for der kommer en ligskare kjørende.» Nu står han og ser på den, og han kuude kjende bæsterne, der var for hver vogn. Men han kunde ikke kjende den karl, der kjørte den vogn, som liget var...
Der var en gang en præst i Vorning, hvis kone var i barnsnød, og medens hun lå i den stilling, gik præsten udenfor og bad til, at hun ikke måtte blive forløst, så længe det himmeltegn var på himlen, der var nemlig en galge på den; men da præsten kom ind, var hans kone alligevel bleven forløst. Den son, hun fødte, blev en røver, og omsider hængt på...
Der var et sted, hvor der var så mange orme, og så tog én sig på at kvæle dem, hvis de vilde forsikre ham, at der var ingen lindorme. Han gjorde nu ild på, men udenom slog han en kreds, og alle de orme, der kom inden for den kreds, skulde i bålet, men selv red han udenfor kredsen og gjennede de andre småorme i. Så gav det et vældigt brol, og nu kom...
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...
Om Funder kirke skal der i sin tid have været en lindorm, der var så lang, at den næsten kunde omslynge hele kirken. Folk så med skræk, hvor stærkt den voksede, ti efter ældgammel spådom vilde den vælte kirken, så snart den blev så stor, at den kunde bide sig selv i halen. I denne nød henvendte beboerne sig til en gammel klog mand, som gav dem råd: Den...
Da Ovsted kirke skulde bygges, var der en lindorm, som forstyrrede arbejdet, og aldrig så snart de fik noget op, for den fik det revet ned igjen. Så fik bygmesteren det råd at binde to stude sammen .... de lagde sig til leje for natten på det nuværende sted. Det var nær, lindormen havde fået arbejdet forstyrret der også; når den havde fået bidt i sin...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
I Norre-Nissum kirke, fortælles der, levede en gang en lindorm, der grov ligene op på kirkegården, og ingen kunde komme op til kirken for den. Folkene der i omegnen blev da kjendt det råd, at en tyrekalv med en vis kulor og visse mærker skulde opfostres med nymalket mælk i tre år, hvilkat en pige skulde give den, og den måtte ingen andre folk få at se;...
Nissen sad henne på portslyden og tirrede den stakkels hund, så der hverken var rnål eller måde med. Da siger en dristig tjenestedreng: «Nu skal jeg narre kanaljen,« tager en høfork og lister sig op på stængerne, skubber til ham, så han bumper ned til den store hund, og var nær bleven bidt fordærvet. Det var en kold vinternat. Aldrig så snart drengen var...
Et sted var en karl bleven forelsket i en ellekjælling og havde blandet sig med hende, men så blev han kjed af forholdet og nægtede at komme ud til hende en aften. Ellefolkene fik dog fat i ham og rendte så med ham over bakker og moser, så han var helt ude af sig selv. Nu henvendte han sig til en klog mand, og han gav ham det råd, at når nu...
På skjellet mellem ØsterJwdne og Nørrehalne findes to høje, der kaldes Balbunes høje. Den nordligste kaldes den lille, og den sydligste den store. 1 gammel tid gik Sundby-vejen tæt osten om den lille høj. Her boede en smed. Når man om aftenen tingede med ham, var redskabet færdigt om morgenen, og man kunde da tage det og lægge sin betaling i stedet. De...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
