202 datasets found
Danish Keywords: bide Place of Narration: Gullestrup
Der er en Holm her østen for Nordby, der kaldes Lindholm, og hen midt i denne Holm er der en Rende. Der skal en Lindorm være gået op af den. Den var så forfærdelig stor og stærk og gik over til Jylland og lagde sig rundt om Århus Domkirke. Hvis den kunde have nået at bide i sin Hale, så kunde den have væltet Kirken, men den var lige vel lille. S. P....
At læse jor edder. Hyrden sad ved højen og råbte: Flip flap har bidt mig. Så kom Kristus gangende og sagde: Boj dit hoved, så får du bod og bedring. I navn .... Knud Peter Holm, Tandskov
Hans Kristoffersen i Bræsten doktrede ved søer, som vilde bide deres grise. Hau var ganske ene inde ved dem en tid. Han bentede kirkemuld om natten og kom børfrø i. Man mente, at ban gav søerne noget ind, så mælken faldt til. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
da.etk.DS_06_0_00950
Et mandfolk, som har bidt hovedet (låret) af en frø, kan ved at ånde i munden på et pigebarn helbrede det for trøske. C. Schade.
Nogle gule blomster med lådne stængler og krybende hen ad jorden på sandagre, der kaldes Djævelens rod, de er gode for blodgang. De er ligesom bidt af i roden (o: Høgeurter). E. T. K.
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
I en dal i Astrup, Hinge sogn, var der en drage, som lå på en kjedel fuld af penge, men ingen turde komme til dem for dragen. Så var der en kone, som var så fattig, at hun hverken havde noget at bide eller brænde, og hun dristede sig da endelig ud i dalen, og tog en pude med og lagde dragen på, men så fik hun også lov til at tage nogle af pengene, for...
Denher gård lå først oppe ved byen, men så blev den flyt et stykke længere ud her til rester. På det sted havde folkene ondt ved at være for skarnsfolk. En gang kom der tre personer ind om uatten og spurgte efter vej til Vorbasse. Manden stod også op og fulgte med dem ud og var med her henne ved bankerne. Der fatter de ham, og så tumler de barn da så...
da.etk.JAT_05_0_00232
Der var en mand i Bække, der greb en ulv i hans fåresti. Om morgenen, han kom og vilde lukke op for fårene, da stod den lige inden døren og gabte så højt ad ham, og så jog han jo lige hans arm ned i halsen af den og fik den så langt ned, at den ikke kunde bide ham. Sådan blev han stående, til han fik folk råbt til hjælp, og siden fik han navnet Per Ulv....
da.etk.JAT_01_0_01748
I det såkaldte Tykhøjet krat i Gadbjærg sogn bar gårdmand Mikkel Pedersen for en halv snes dage siden skudt en ulv, der er så stor som en bulbider og vejer imellem 8 og l) lispund. Dens stumpede fortænder robe, at den er gammel. Alt i fjor sommer og senere i dette efterår havde bonderne lagt mærke til den. Både i Lindballe og Gadbjærg sogne havde den...
da.etk.JAT_01_0_01744
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
da.etk.JAT_01_0_01730
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
da.etk.JAT_01_0_01302
Den sidste ulv, der har været her i egnen, viste sig i Borum ved en følhoppe, og den vilde tage dens fol. Den fik også held af at bide det ihjel, og da nu øget så, at ulven var efter foliet, rendte det los, for det vilde bag efter og hen og forsvare det. Så sprang ulven op på siden af øget, greb det i lysken lige for ved bagbenene, tik det sa ned til...
da.etk.JAT_01_0_01299
En gammel bekjendt og dygtig lærer i Viborgegnen søgte sin afsked. Han kom til sogneforstanderskabet med sin ansøgning. En ung herremand, der nylig havde fået sæde deri, fandt lejlighed til at gjøre sig bemærket og sagde: „Det var heldigt, De søgte Deres afsked, ellers var vi jo bleven nødte til at give Dem den". Dertil svarede læreren helt rolig: „Så —,...
da.etk.JAH_06_0_00632
Lange-Margrete havde spist 9 børnehjærter af frugtsommelige kvinder, og så blev hun fanget, men så kunde de ikke holde hende i arrest, for ingen lænker kunde holde hende. Dersom hun havde nået at få en snes, så kunde ingen våben have bidt på hende, og det var også hendes mening, at hun vilde have haft så mange. Hun var lige så stor og hul at se til som...
da.etk.JAH_05_0_00712
Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: “Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges.” Så svarer manden: “Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
Min moder stod med brødkagen for brystet og spurgte, hvor tyk en meldmad vi vilde have. Sà skulde vi pege, og vi kunde få den så tyk, som vi vilde, men vi fik aldrig mere end én. Det kunde ikke nytte, vi klagede over, at den var for tyk. "I kan bide den tynd på den anden måde," sagde hun. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_03_0_00229