En gammel kone skulde en gang signe en ko, der var syg, hos en bondefamilie. Konen og folkene dér vilde det, men manden var der imod; endelig indvilgede han deri. Da konen kom, foregav de, at manden var ikke hjemme, skjøndt han stod ved ladedøren, der stod på klem ind til fæhuset. Så slog hun kors over koen og sagde efterfølgende tre gange, stående med...
En fjerdingvej syd for Jelling ligger Fårup sø. Ved den boede for mange år tilbage to fiskere, én ved hver side af søen. Da den var rig på gjedder, fangede de ister af disse fisk, hvilke de tog med medesnor. Den ene blev imidlertid snart misundelig pà den anden, fordi denne havde mere held med sig end hin, og tilsidst forgjorde han gjedderne, således at...
Der var en herremand på Kjærgård, som var skudfri, hverken stål eller bly kunde bide på ham. Når han red ud om morgenen med hans folk, og han holdt hans sabel ud, og de red under den, så var de også fri. J )en gang han skulde begraves, blev kisten sat på en vogn med fire for, men de kunde ikke trække den. Så blev der spændt otte for, men det kunde heller...
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
En Joww er det mest giftige dyr, der er til. Dens bid kan ingen kurere. I en mose på Lovel mark er der af dem. Det er nogne bitte brune nogne omtrent som firben. Folk var så rædde for den mose, og et hoved, der blev bidt af én, styrtede for resten med det samme. Den blev lige så sort, og de måtte uden videre kaste kjodet ned. Dorte Skomagers, Ørum.
En mand, der hed Niels Krog og var nabo til mig han gik ude i heden og passede fårene. Der var en masse hugorme, og næsten hver aften havde de bidt et får. Han var nemlig så slem til at slå dem ihjel, og derfor var de så slemme til at hade ham. Han havde en kjæp, som han slog dem ned med. Så var der en kone, der lærte ham at sige til den forste, han...
Der lå en lindorm rundt om Velling kirke, og når den kunde nå at bide sig selv i halen, vilde den vælte kirken. En ridder dræbte den, og til minde om det blev der sat en lindorm på sydsiden af tårnet. Vinding hojskole.
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
Pludder-Mads gik omkring med en medekrog med en orm på og vilde mede hønsene om middagen, når folkene sov. Han lod, som han gik og fiskede i rendestenen, og når han nu smed ormen ud mellem en flok høns, så snappede en af dem ormen, og så trak han til og i posen med hønen. Han sagde: Bider hun ikke her, så bider hun andre steder. Anders Kristian,...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
Her ude i Lindum var ulvene så slemme i skoven og vilde komme ud og bide både fæhoveder og får. De havde en gammel hjorde, Lavst Hjorde, og når folk kom i tide om morgenen med fårene og drev dem til ham, sa skulde han nok svare til dem; det kunde være det samme, enten fårene kom hjem om aftenen eller ikke, ingen ulv tog dem, og de kunde begå dem...
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
