Når børn er ved at få tænder, skal de bave en violrod at bide på eller et bånd med pæonkjærner om balsen, for at de ikke skal få tandfald. p. v. Jensen, Stige.
Også skal der være gået en rig og fornem kone fra nabobyen Ølsby til Strukstiup kirke. Hun besøgte da en fornem familie, som ejede en gård Ibyen, og førte altid en lille hund med sig, som hun holdt meget af. Men nu traf det sig en gang, at denne hund blev bidt af en anden i Strukstrup, og herover blev hun så vred, at hun lod opbygge en kirke i sin egen...
I heden syd for Lyne mark ligger Per Syv hoj og lige osten for er Per Syv mose. I denne mose var en hugormebo med en hugormekonge. Han var helt hvid og ikke let at skjæmte med, for han stikker halen i munden og render efter dem, der ærrer ham, som en trille, og bliver nogen bidt af hugormekongen, kan han ikke leve. M. Eskesen.
Bliver man bidt af en hugorm, skal man skynde sig ned til et vand, for det gjor hugormen, og kommer den først, doer man af såret, ellers kommer man sig. Sønderjylland. V. Bennike.
Så længe der er en ordentlig kone på Astrup, kau lindormen ikke komme til at bide sig i halen .... Norgård brænder, og Astrup og Eskjær synker. Jebjærg hojskole.
Finger det for oret, kan man ved at tænke på forskjellige ofte udfinde, hvem der taler, for det holder op at ringe, når man tænker på den rigtige. C. L. Rasmussen.
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
Der er gamle sagn nm, at der har været ulve her. Tilsidst var der to ulve, og de kunde en nat bide lam ved Kajnæs Dræj og Holm Læj. Det var det mærkelige, da de to steder er så langt fra hinanden. Niels Møller, Sjéllérup.
Pastor Sidenius i Særslev sad og spillede L'hombre på Rugård. Da hændte det, at han fik en skammelig Bet, der er nok noget, der hedder at blive krok. Han blev så gal, at han snuppede Pierremandens Hånd og bed ham i Fingeren. »Hva! bider han,« råbte Herremanden. Det er det eneste, Folk her, véd at fortælle om den Præst. Rasmus Nielsen, Særslev Højskole....
Der er en Holm her østen for Nordby, der kaldes Lindholm, og hen midt i denne Holm er der en Rende. Der skal en Lindorm være gået op af den. Den var så forfærdelig stor og stærk og gik over til Jylland og lagde sig rundt om Århus Domkirke. Hvis den kunde have nået at bide i sin Hale, så kunde den have væltet Kirken, men den var lige vel lille. S. P....
At læse jor edder. Hyrden sad ved højen og råbte: Flip flap har bidt mig. Så kom Kristus gangende og sagde: Boj dit hoved, så får du bod og bedring. I navn .... Knud Peter Holm, Tandskov
Hans Kristoffersen i Bræsten doktrede ved søer, som vilde bide deres grise. Hau var ganske ene inde ved dem en tid. Han bentede kirkemuld om natten og kom børfrø i. Man mente, at ban gav søerne noget ind, så mælken faldt til. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
Et mandfolk, som har bidt hovedet (låret) af en frø, kan ved at ånde i munden på et pigebarn helbrede det for trøske. C. Schade.
Nogle gule blomster med lådne stængler og krybende hen ad jorden på sandagre, der kaldes Djævelens rod, de er gode for blodgang. De er ligesom bidt af i roden (o: Høgeurter). E. T. K.
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
I en dal i Astrup, Hinge sogn, var der en drage, som lå på en kjedel fuld af penge, men ingen turde komme til dem for dragen. Så var der en kone, som var så fattig, at hun hverken havde noget at bide eller brænde, og hun dristede sig da endelig ud i dalen, og tog en pude med og lagde dragen på, men så fik hun også lov til at tage nogle af pengene, for...
Denher gård lå først oppe ved byen, men så blev den flyt et stykke længere ud her til rester. På det sted havde folkene ondt ved at være for skarnsfolk. En gang kom der tre personer ind om uatten og spurgte efter vej til Vorbasse. Manden stod også op og fulgte med dem ud og var med her henne ved bankerne. Der fatter de ham, og så tumler de barn da så...
