Bliver nogen bidt af en Hund, skal den strags slåes ihjel, for hvis den nogen Sinde får Vandskræk, får Mennesket den også, hvor la ugl han end er borte. V. Bennike. Svendborg.
Der skal findes en sten i det højre baglår af et pindsvin så stort som en bygkjærne, og det skal tages i navnet Figirum, Eigaltum og Belsebub. Når en så har den ved sig, bliver man sådan, at hverken sværd eller hug kan bide på én. Jens Mosen, Ø.- Brønderslev.
Der var en Nordmand, som bandt en hund, der vilde bide ham, og den var bunden i et par dage. Så måtte folkene til at have bud efter Nordmanden for at få den løst igjen. Maren Pedersdatter, Egà.
En mand iVolstrup havde med Fanden at bestille. Han havde læst meget i Cyprianus, og det gjorde ham sær. Konen sagde, at der lå en sort hund ved siden af sengen om natten. Præsten i sognet den gang, hr. Weiss, var slem til at bide af folk, men den mand kunde komme til ham, hvad tid det skulde være, endog midt om natten. Manden hed Lars Bæk. Jens Jensen,...
En karl traf en gang et par snoge, der spogte, og slog da den ene ihjel. Men siden kunde han ikke være i ro for den anden, hvor han var, fulgte den ham, og til sidst døde han. Jeg har hørt, at når man slog en hugormekonge ihjel, så kunde man aldrig være i ro for hugormene, ja, man kunde være ganske sikker på at blive bidt. p. j. Lystbæk.
Det er en gammel tro, at hugorme kan indhente mennesker ved at bide sig selv i halen og så løbe som et hjul. Salling. M. Møller.
Fugle og andre dyr gjør ingen skade, hvor de bor. Ræven bider ikke sin egen fæle. m. R.
Når børn er ved at få tænder, skal de bave en violrod at bide på eller et bånd med pæonkjærner om balsen, for at de ikke skal få tandfald. p. v. Jensen, Stige.
Også skal der være gået en rig og fornem kone fra nabobyen Ølsby til Strukstiup kirke. Hun besøgte da en fornem familie, som ejede en gård Ibyen, og førte altid en lille hund med sig, som hun holdt meget af. Men nu traf det sig en gang, at denne hund blev bidt af en anden i Strukstrup, og herover blev hun så vred, at hun lod opbygge en kirke i sin egen...
I heden syd for Lyne mark ligger Per Syv hoj og lige osten for er Per Syv mose. I denne mose var en hugormebo med en hugormekonge. Han var helt hvid og ikke let at skjæmte med, for han stikker halen i munden og render efter dem, der ærrer ham, som en trille, og bliver nogen bidt af hugormekongen, kan han ikke leve. M. Eskesen.
Bliver man bidt af en hugorm, skal man skynde sig ned til et vand, for det gjor hugormen, og kommer den først, doer man af såret, ellers kommer man sig. Sønderjylland. V. Bennike.
Så længe der er en ordentlig kone på Astrup, kau lindormen ikke komme til at bide sig i halen .... Norgård brænder, og Astrup og Eskjær synker. Jebjærg hojskole.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
