Bliver nogen bidt af en Hund, skal den strags slåes ihjel, for hvis den nogen Sinde får Vandskræk, får Mennesket den også, hvor la ugl han end er borte. V. Bennike. Svendborg.
Der skal findes en sten i det højre baglår af et pindsvin så stort som en bygkjærne, og det skal tages i navnet Figirum, Eigaltum og Belsebub. Når en så har den ved sig, bliver man sådan, at hverken sværd eller hug kan bide på én. Jens Mosen, Ø.- Brønderslev.
Der var en Nordmand, som bandt en hund, der vilde bide ham, og den var bunden i et par dage. Så måtte folkene til at have bud efter Nordmanden for at få den løst igjen. Maren Pedersdatter, Egà.
En mand iVolstrup havde med Fanden at bestille. Han havde læst meget i Cyprianus, og det gjorde ham sær. Konen sagde, at der lå en sort hund ved siden af sengen om natten. Præsten i sognet den gang, hr. Weiss, var slem til at bide af folk, men den mand kunde komme til ham, hvad tid det skulde være, endog midt om natten. Manden hed Lars Bæk. Jens Jensen,...
En karl traf en gang et par snoge, der spogte, og slog da den ene ihjel. Men siden kunde han ikke være i ro for den anden, hvor han var, fulgte den ham, og til sidst døde han. Jeg har hørt, at når man slog en hugormekonge ihjel, så kunde man aldrig være i ro for hugormene, ja, man kunde være ganske sikker på at blive bidt. p. j. Lystbæk.
Fugle og andre dyr gjør ingen skade, hvor de bor. Ræven bider ikke sin egen fæle. m. R.
Når børn er ved at få tænder, skal de bave en violrod at bide på eller et bånd med pæonkjærner om balsen, for at de ikke skal få tandfald. p. v. Jensen, Stige.
Også skal der være gået en rig og fornem kone fra nabobyen Ølsby til Strukstiup kirke. Hun besøgte da en fornem familie, som ejede en gård Ibyen, og førte altid en lille hund med sig, som hun holdt meget af. Men nu traf det sig en gang, at denne hund blev bidt af en anden i Strukstrup, og herover blev hun så vred, at hun lod opbygge en kirke i sin egen...
I heden syd for Lyne mark ligger Per Syv hoj og lige osten for er Per Syv mose. I denne mose var en hugormebo med en hugormekonge. Han var helt hvid og ikke let at skjæmte med, for han stikker halen i munden og render efter dem, der ærrer ham, som en trille, og bliver nogen bidt af hugormekongen, kan han ikke leve. M. Eskesen.
Bliver man bidt af en hugorm, skal man skynde sig ned til et vand, for det gjor hugormen, og kommer den først, doer man af såret, ellers kommer man sig. Sønderjylland. V. Bennike.
Så længe der er en ordentlig kone på Astrup, kau lindormen ikke komme til at bide sig i halen .... Norgård brænder, og Astrup og Eskjær synker. Jebjærg hojskole.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
