Der skal findes en sten i det højre baglår af et pindsvin så stort som en bygkjærne, og det skal tages i navnet Figirum, Eigaltum og Belsebub. Når en så har den ved sig, bliver man sådan, at hverken sværd eller hug kan bide på én. Jens Mosen, Ø.- Brønderslev.
Der var en Nordmand, som bandt en hund, der vilde bide ham, og den var bunden i et par dage. Så måtte folkene til at have bud efter Nordmanden for at få den løst igjen. Maren Pedersdatter, Egà.
En mand iVolstrup havde med Fanden at bestille. Han havde læst meget i Cyprianus, og det gjorde ham sær. Konen sagde, at der lå en sort hund ved siden af sengen om natten. Præsten i sognet den gang, hr. Weiss, var slem til at bide af folk, men den mand kunde komme til ham, hvad tid det skulde være, endog midt om natten. Manden hed Lars Bæk. Jens Jensen,...
En karl traf en gang et par snoge, der spogte, og slog da den ene ihjel. Men siden kunde han ikke være i ro for den anden, hvor han var, fulgte den ham, og til sidst døde han. Jeg har hørt, at når man slog en hugormekonge ihjel, så kunde man aldrig være i ro for hugormene, ja, man kunde være ganske sikker på at blive bidt. p. j. Lystbæk.
Det er en gammel tro, at hugorme kan indhente mennesker ved at bide sig selv i halen og så løbe som et hjul. Salling. M. Møller.
Fugle og andre dyr gjør ingen skade, hvor de bor. Ræven bider ikke sin egen fæle. m. R.
Når børn er ved at få tænder, skal de bave en violrod at bide på eller et bånd med pæonkjærner om balsen, for at de ikke skal få tandfald. p. v. Jensen, Stige.
Også skal der være gået en rig og fornem kone fra nabobyen Ølsby til Strukstiup kirke. Hun besøgte da en fornem familie, som ejede en gård Ibyen, og førte altid en lille hund med sig, som hun holdt meget af. Men nu traf det sig en gang, at denne hund blev bidt af en anden i Strukstrup, og herover blev hun så vred, at hun lod opbygge en kirke i sin egen...
I heden syd for Lyne mark ligger Per Syv hoj og lige osten for er Per Syv mose. I denne mose var en hugormebo med en hugormekonge. Han var helt hvid og ikke let at skjæmte med, for han stikker halen i munden og render efter dem, der ærrer ham, som en trille, og bliver nogen bidt af hugormekongen, kan han ikke leve. M. Eskesen.
Bliver man bidt af en hugorm, skal man skynde sig ned til et vand, for det gjor hugormen, og kommer den først, doer man af såret, ellers kommer man sig. Sønderjylland. V. Bennike.
Så længe der er en ordentlig kone på Astrup, kau lindormen ikke komme til at bide sig i halen .... Norgård brænder, og Astrup og Eskjær synker. Jebjærg hojskole.
Finger det for oret, kan man ved at tænke på forskjellige ofte udfinde, hvem der taler, for det holder op at ringe, når man tænker på den rigtige. C. L. Rasmussen.
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
Der er gamle sagn nm, at der har været ulve her. Tilsidst var der to ulve, og de kunde en nat bide lam ved Kajnæs Dræj og Holm Læj. Det var det mærkelige, da de to steder er så langt fra hinanden. Niels Møller, Sjéllérup.
Pastor Sidenius i Særslev sad og spillede L'hombre på Rugård. Da hændte det, at han fik en skammelig Bet, der er nok noget, der hedder at blive krok. Han blev så gal, at han snuppede Pierremandens Hånd og bed ham i Fingeren. »Hva! bider han,« råbte Herremanden. Det er det eneste, Folk her, véd at fortælle om den Præst. Rasmus Nielsen, Særslev Højskole....
Der er en Holm her østen for Nordby, der kaldes Lindholm, og hen midt i denne Holm er der en Rende. Der skal en Lindorm være gået op af den. Den var så forfærdelig stor og stærk og gik over til Jylland og lagde sig rundt om Århus Domkirke. Hvis den kunde have nået at bide i sin Hale, så kunde den have væltet Kirken, men den var lige vel lille. S. P....
At læse jor edder. Hyrden sad ved højen og råbte: Flip flap har bidt mig. Så kom Kristus gangende og sagde: Boj dit hoved, så får du bod og bedring. I navn .... Knud Peter Holm, Tandskov
Hans Kristoffersen i Bræsten doktrede ved søer, som vilde bide deres grise. Hau var ganske ene inde ved dem en tid. Han bentede kirkemuld om natten og kom børfrø i. Man mente, at ban gav søerne noget ind, så mælken faldt til. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
