A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
Pludder-Mads gik omkring med en medekrog med en orm på og vilde mede hønsene om middagen, når folkene sov. Han lod, som han gik og fiskede i rendestenen, og når han nu smed ormen ud mellem en flok høns, så snappede en af dem ormen, og så trak han til og i posen med hønen. Han sagde: Bider hun ikke her, så bider hun andre steder. Anders Kristian,...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
Her ude i Lindum var ulvene så slemme i skoven og vilde komme ud og bide både fæhoveder og får. De havde en gammel hjorde, Lavst Hjorde, og når folk kom i tide om morgenen med fårene og drev dem til ham, sa skulde han nok svare til dem; det kunde være det samme, enten fårene kom hjem om aftenen eller ikke, ingen ulv tog dem, og de kunde begå dem...
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde...
Imen min Moder hun var en lille Tøs, da tjente hun i Gludsted, og da hørte hun det, a nu skal fortælle. To Drenge gik en Aften på Gludsted Gade, og den ene gik i Vej sporet, men den anden ved Siden. Ligesom de nu gik, kylte han ham over imod sig selv. »Kan du ikke lade mig gå?« siger den Dreng, der gik midt i Vejen. »Hvys, ti stille.« Han tej så, til han...
I Husum på Sjælland tjente en Karl hos Hans Kristian Hansen, han gik ud hver Aften et vist Klokkeslæt, og ingen vidste, hvor han blev af. Manden var kjed af det og sagde: »Jeg vil ikke have den Løben.« Ja, han undskyldte sig: »Det kan ikke hjælpe, jeg skal af Sted.« Så vilde Manden holde på ham, men ved det Klokkeslæt begyndte han at skjære Tænder ad...
I Plovstrup levede en gang en heks, der blandt andet kunde skabe sig om til en hare. og da kunde ingen kugler bide på hende. Men en gang fik en mand, der nok anede, hvem det var, i sinde at skyde på hende med en sølvknap. Haren blev såret i benet og lob ind i heksens hus og op på loftet. Da manden kom der op, befandt heksen sig ganske rigtig deroppe, og...
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
En Nordmand lå hjemme ved min fader i Havrum ved Horsens. Da folkene kom ind til davren om morgenen, og Nordmanden kom op, så viste det sig, at der havde været en mus i hans pose. Ja, den skulde nok få sin helønning, sagde han. Så tog han ildtangen og skrabte på gulvet med den. Da kom musen og dandsede for ham, og folkene sad og så på. Han pikkede...
Tyskerne i deu tid der var mange af dem i vor hær ¦ kunde næsten altid gjøre sig hårde, så det slet ikke kunde bide på dem, uår de løb spidsrod. Men det var let at kurere dem for, det var bare at tygge en mundfuld brød og så trække riset mellem tænderne en gang eller to. Når der først var koratnet hul på dem, bed det overalt, og så nyttede deres...
Nogle fra Spanggård var i Bygumgård til begravelse, da én af familien var død. Så skulde de have nogle arvesager byt, og det kunde de ikke komme til rette om, og konen fra Spanggård blev så fornærmet over dether, at hun vilde endelig hjem om natten. Folkene vilde ikke, at de skulde have taget af sted, for det var så mørkt, de kunde ikke se at kjøre. Men...
Lav Grete Vejrups var hjemme i Vang, skete der følgende. En søudag aften, de unge folk var ude på gaden, kom der en karl rendende hen til dem og sagde: «Gå til side, for der kommer en ligskare kjørende.» Nu står han og ser på den, og han kuude kjende bæsterne, der var for hver vogn. Men han kunde ikke kjende den karl, der kjørte den vogn, som liget var...
