Hjemme havde vi i førstningen nogle kartofler i en stumphose liggende i bunden af en seng. Flere havde vi ikke til at sætte og ingen til brug, og det varede noget, inden vi fik så mange, at vi kunde få nogle at spise. Min moder sagde til os, da vi begyndte at få nogle: Bid af æ brød til. Nikoline Kirstine Andersen, Letbæk mølle.
Dem, der skulde til alters, de fik aftenen før et extrafoder efter deres nadver f. ex. et kogt æg. De måtte jo aldrig spise en smule om morgenen. Konen havde med til kirken en vaffel eller en pandekage i lommen, som hun havde hængende uden på kjolen, og når hun gik ned fra alterbordet og kunde stikke en bid pandekage til manden, gjorde hun det. A har set...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
En mand siger ved bordet til folkene: "A véd ikke, om i andre vil have en bid brod, a vil intet have. Da de andre så havde sagt, at de vilde heller intet have, siger han: "Ja. da I ikke vil have noget, så tror a da, a vil have et stykke endnu." Lærer Balling. Lindeballe.
En hyrdepige kunde gå i marken med to store rugmeldmader og dertil blot have et halvt hårdkogt æg. Så spiste hun det til den sidste bid. Fovlum, Himmerl. Kristian Kiistensen Norge, Gjøtrup.
Hvis der falder en Bid Brød på Gulvet, må en frugtsommelig ikke tage den op, så vil Barnet komme til at æde Sand. H. Th. Nybo, Vester Assels, Mors.
På slotsbanken ved Hundsbækgård har Here gamle folk set lys brænde, og på selve juleaften en jomfru Bid ved sin rok. N. J. Termanseu.
Så mange saltkjæmer man spilder, så mange stykker brod vil man komme til at trænge til. p. K. M.
Man må ikke give den sidste bid brod bort f. eks. til hunden, det er at give sin lykke bort.
Kjære moder, vi to kan ikke komme i trætte. Trætte, hvad er det? Kjære. bid mig ej. ^>Yil du bide mig. sà skal min kjæp bide dig. Nik. Chr.
Skrup-Rasmus gik omkring her på egnen og så til folk. Han tiggede ikke, men fik jo en bid brød og en dram, hvor han kom. Han gjorde sig fjollet og kunde opvarte med en masse vittigheder og småløgne. Til sidst blev han virkelig fjollet, det kom som af sig selv. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
En kone i Lyngsbæk, Dråhy sogn, var en slemme heks. Når hun kom ind et sted og ikke vilde gjøre ondt, så tog hun en bid brød og smed i ilden. Et sted hun kom, havde hun noget i hendes forklæde, og det strøede hun på stenbroen, og så døde alle deres høns. Der lå gjærne et par stykker eller tre, fire og var døde hver dag. »A skal gjøre noget«, sagde hun,...
Man må ikke lade kniven ligge med »æ bid op«, så skjærer Vorherre sin fod. Velstrup. F. L. Grundtvig.
Æven findes i kjær og damme. Den ligner en hvid snegl, men har hoved i begge ender. Dens bid er al tid dødeligt.
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Her siger de, aldrig bårer, men asvwer for agre med grønsvær. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_06_0_00998
Når én bar ondt ved at få ilden til at brænde, får én en fordrukken mand. Letbæk mølle.