121 datasets found
Danish Keywords: bid Place of Narration: Hesselbakke Hørmested Vendsyssel
Vi havde en rod tre-års hest. En morgen tidlig rejser min fader sig og vil ride et sted hen. Han sætter sig på hesten, og da han kommer forbi den nærmeste gård, kommer Jens Nymark ud og stiller sig forved hesten og gjør sig så skjønt til. Min fader hilste på ham, men han hilste ikke igjen. Da min fader så siden kom hjem, snakkede han om, at det var så...
da.etk.DS_07_0_01051
En gang kunde vi ikke få smør og kjærnede i 2, 3 dage. Fløden var sej og ingen ting til, så vi kunde ikke en gang bage pandekager af det, men slog det hen. Så kommer der en gammel Nordmand, som gik med bikuber, og han vilde da bede om noget at spise. Min moder gav ham noget surt mælk at søbe og så en bid brød til. "Det er godt mælk", siger han, som han...
da.etk.DS_07_0_00664
En mand siger ved bordet til folkene: "A véd ikke, om i andre vil have en bid brod, a vil intet have. Da de andre så havde sagt, at de vilde heller intet have, siger han: "Ja. da I ikke vil have noget, så tror a da, a vil have et stykke endnu." Lærer Balling. Lindeballe.
da.etk.JAH_03_0_00464
En hyrdepige kunde gå i marken med to store rugmeldmader og dertil blot have et halvt hårdkogt æg. Så spiste hun det til den sidste bid. Fovlum, Himmerl. Kristian Kiistensen Norge, Gjøtrup.
da.etk.JAH_01_0_00058
Hvis der falder en Bid Brød på Gulvet, må en frugtsommelig ikke tage den op, så vil Barnet komme til at æde Sand. H. Th. Nybo, Vester Assels, Mors.
da.etk.DSnr_04_0_01233
På slotsbanken ved Hundsbækgård har Here gamle folk set lys brænde, og på selve juleaften en jomfru Bid ved sin rok. N. J. Termanseu.
da.etk.DS_02_J_00061
Snogebid er et farligt bid. Påbøl.
da.etk.DS_02_E_00134
Der fortælles at en kræmmer er bleven slået ihjel og gravet ned i Kræmmerdal her norden for Nørgård. Det fortalte Gal-Thomas mig Dorte Lavstæatter, Hesselbakken.
da.etk.JAT_05_0_00263
Mig og Jens Kristian i Skårup mølle vi var præstebørn sammen, og så kom a en gang hen og vilde se til dem, men da var hans kone dod. Så sidder han og græder. “Hvad græder du for?” siger a. “Ja, hun var jo syg længe, og vi blev retten lysten i både to, te hun kunde slippe, for vi holdt just ikke så meget af hinanden. Men nu er a kjed af det, og nu længes...
da.etk.JAT_03_0_00534
Mads Hesselbakke han hørte tit, når han gik nede i Engene og flyt Øgene, at der kom en og gik ved Siden af Åen og jamrede, og når han kom til det Sted, han vilde, det var et Høl i Åen, så fluste han ud i Vandet. Han kom en Aften op til Skjellet og lukte et Vindue op og sagde til mig: »Kan du komme op og høre.« Men a vilde ikke hore det. Han kunde blive...
da.etk.DSnr_05_0_01169
Øst for Bundgård er Busseshul, og Vejen går lige derom ved. Det er ikke godt at færdes der om Nattetider, for de har kunnet vælte, når de er kommen der forbi, men de har ikke kunnet se noget. Hørmested S., Horns H. Dorte Lavstdatter, Hesselbakke.
da.etk.DSnr_05_0_01148
Der var nogle, der sad i Hejlehuset nede i Lendum Sogn, og de hørte mest hver Aften, dede der stod en henne i et Hjørne og rylede og græd. Så var det Lille-Juleaften, da hørte de, der kom en slæbende og gik op på Loftet, og så hørte de det igjen hyle og græde. Manden sprang nu op af Sengen og sagde: »Da vil a se, hvad det er.« Han gik til Døren og tykte...
da.etk.DSnr_05_0_00692
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
da.etk.DSnr_05_0_00664
Den gale Frue spøger endnu på Baggesvogn. Kristian Ørnholt og hans Kone tjente begge på Gården. De var gift sammen og lå i et Kammer for sig selv, og hun gjorde Tjeneste der som Stuepige. Han lå nu inderst i Sengen, og så kunde han høre, at Fruen kom slæbende i hendes Sko, men han fortalte det aldrig til hans Kone, for så vilde hun jo have blevet så ræd,...
da.etk.DSnr_05_0_00622
Her henne i Stadshede, Lendum Sogn, var en Kone, der var gift med en gammel Mand, og hun var bleven lidt gode Venner med Karlen. Manden havde en Søn med den første Kone, og han var blind. Så døer den gamle, og der var bleven tillagt den blinde 400 Daler i Arv efter ham, men Papirerne blev ikke gjort i Rigtighed. Så sker det i Høstens Tid, dede de var ude...
da.etk.DSnr_05_0_00538
Der er ikke så kort fra Sindal til Astrup Kirke, og når det var Sidstepræken, blev det altid Aften, inden Provsten kom hjem. Så var det hele Tiden Skik for dem, dede de skulde vælte lige bag ved Laden, de kunde aldrig blive så fremmelige, at de kunde komme ind i Gården, inden de vælt. Nå, så var det en Aften, de vælt igjen, da gik Provsten sin Vej, og...
da.etk.DSnr_05_0_00379
Den gale Frues Mand på Baggesvogn var det også skidt med, og han gik igjen, da han var død. Kristen Ørnholt, han har fortalt det, og han sagde, han var ikke ræd for at møde ham, men en Aften, da han gik fra Gården, da mødte han ham. Han var dog ikke lysten til at møde ham tiere, det skulde han ikke bede til. Så blev han manet, og det var der tre Præster...
da.etk.DSnr_05_0_00333
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
da.etk.DSnr_05_0_00197
Grydekonen tjente i Baggesvogn som Mejeripige. Pigerne byttedes til at sidde oppe, for at de kunde møde til rette Tid og malke. Men hun gik hjem til hendes Forældre, for hun kunde lige så godt det, som sidde der og våge. De sagde til hende, om hun var ikke ræd for at gå, men det sagde hun nej til. Den Gang, hun skulde så tilbage til Gården og vilde op...
da.etk.DSnr_05_0_00074
Der var én, der stod og arbejdede i Træ for os, han hed Søren Ty og var skilt fra Konen. Hun hed Johanne, og så havde han en anden Djævel ved sig, der hed Sara. Den Gang, de blev skilt ad, delte han Huset og Jorden imellem deher to Kvindfolk; og Johanne solgte siden hendes Del af Huset til Jørgen Skræborg. Der var sat Skj eisten imellem dem, men så gik...