Dem, der skulde til alters, de fik aftenen før et extrafoder efter deres nadver f. ex. et kogt æg. De måtte jo aldrig spise en smule om morgenen. Konen havde med til kirken en vaffel eller en pandekage i lommen, som hun havde hængende uden på kjolen, og når hun gik ned fra alterbordet og kunde stikke en bid pandekage til manden, gjorde hun det. A har set...
Indbydelse til bryllup i Randers amt. Jeg skal hilse fra N. N. og hans kone, fra deres datter M. og hendes kjæreste P. fra N., om I ikke vil komme til dem løverdag morgen i det seneste klokken 10 og spise en bid brød og drikke en dram, så følge med dem i kirke og høre deres brudevielse og ofre et par skilling til præst og degn, hvad lommen formår. Til N....
I gammel tid, før jeg kan huske, var det ikke nemt at fa det træ. man skulde bruge, ti man skulde stjæle det, og det skulde være om natten i det værste vejr. De kom helt ude fra Tommerby kjørende ind til Milling bcek flere vogne for at skove træet, og de skulde skynde sig og måtte ingen larm gjøre. Men så havde de tilbagevejen tilbage, og det var den...
Der var nogle, der stod på en Kirkegård, a troer, de kastede en Grav, og det gjorde de da også. Så kastede de en Benrad op, der havde Hår på sit Hoved og havde Tænd, og den stiller de op ved Kirken til Spot af deres Overmodighed. Dernæst gik de hen og åd deres Meldmad og sidder på æ Kjærregård og æder den. Så er der en Knægt af dem, der grov, der går hen...
Her var nogle, der stod på en Kirkegård, a tror, de var ved at kaste en Grav, så kastede de en Benrad op, der havde Hår på sit Hoved, og den havde Tænd. De stillede den så op af Overmodighed til Kirkemuren for at drive Spot med den. Den Gang de skulde så til at æde deres Meldmad, så satte de dem på Kirkegården og åd den. Da er der en Knægt imellem dem,...
En Pige boede alene i et lille Hus, for hendes Moder var nylig død. Aftenen efter at hun var begravet, stod Pigen ude ved Skorstenen og syslede med en Bid Mad, hun skulde have til Aften, og da trådte Moderen ind ad Døren. Datteren havde travlt og tænkte ingen Ting på; og det kom hende i Øjeblikket ikke i Hu, at Moderen var død. Så siger hun: »Men Jøs,...
Min Fader havde en stor Hyld ude i Haven, og under den troede han der boede nogle Småfolk, derfor fredede han om den og mente, der var Held ved den. En Dag vilde han lige gå ind i Spisekammeret og tage sig en Bid Mad, og da så han en bitte Befordring nede på Gulvet. Der var spændt nogle Mus for den, og så sad der nogle lille bitte Folk i Vognen. De var...
Vi havde en rod tre-års hest. En morgen tidlig rejser min fader sig og vil ride et sted hen. Han sætter sig på hesten, og da han kommer forbi den nærmeste gård, kommer Jens Nymark ud og stiller sig forved hesten og gjør sig så skjønt til. Min fader hilste på ham, men han hilste ikke igjen. Da min fader så siden kom hjem, snakkede han om, at det var så...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
At døve sværd. Vorherre han foer i herrefærd, han døved'alle dragne sværd, alle dragne våben og værge, han så, dem toghan od og eggen frå; stål bliv som sten, bid ej i kjød, skind eller ben, før Maria føder en andeu søn tilat gjenlose menneskens kjøn, det var en gang og aldrig det sker. I navn . . . Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Ude i Vorning kom der en nat en sort vogn med sorte heste for kjørende ind i præstegården. Der var en kusk og to audre personer, og de var alle tre sorte, for alting var sort. De havde et barn med dem, og det vilde dehavedøbt. Præsten døbte det så, og madammen holdt det for dåben. Så gik pigen ud til kusken og sagde, om han vilde ikke have en bid brød og...
Pastor Spliid i Vester-Hassing var som halv doktor og kurerede meget på folk. Han var også meget hidsig. En gang var han i Knøldgård at berette mandens kone. Så siger han til manden: »Dersom hun bliver ringere, så lad mig det vide.» Hun blev så dårlig om natten, at da manden kom op, kunde hun ikke snakke. Så jog han i hans klæder ligeså gamle, som de...
På Vang i Vendsyssel har været en major Høgh, som var borte så længe, at både han og næsten al ting var forglemt; men endelig kom han tilbage og mældte sig som besidder af gården. Han havde været i krige i fremmede lande, men da krigen fik ende, tænkte han på at vende tilbage. Han havde med sig en gi. tro tjener, som fulgte ham hele tiden, og nu fik en...
Mogens Kostebinder har fortalt, at hans oldefader deltog i den berygtede svineslagtning 1658. Efter endt slag så man Printzenskjold stå af hesten og rense sine lange ridestøvle - skafter for bredslagne kugler. Derfor skød Klavs Høg ham og med en sølvknap i den ene tinding, så han faldt død om på gaden. Hans hest hed Skjold, og den måtte al tid bindes med...
En moster, a havde, hun drev med hendes får ud efter Husbjærg i Hammershøj, da hun var en 6 år. Da kom der eu bitte dreng til hende, når hun åd hendes meldmad. Det var en bitte tyk prygl med en snoldlue på. Han tog en bid, når hun tog én, og bed af den modsatte ende. Så klagede hun sig hjemme over, at hun fik for lidt meldmad, for sådan og sådan var det....
Søren Kjelddal, der boede på Norager mark, tog en aften Kristen Jakobsen i Tisted op at kjore. Da de nu kom hjem til Sørens, bad han Kristen trine indenfor og få sig eu dram og en bid brød. Mens Søreu nu var ude at tænde lys, så Kristen, at der steg tre børn op fra gulvet tæt ved kakkelovnen, en dreng og to piger, og gik hen til Sørens kjole, der hængte...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en...
Herredsfoged Holm i Dalsgård sagde en dag til sognefogden fra Engesvang: De har jo en hel mængde sten ude i Deres egn. Jeg kommer til at have en stenhugger derud, for at han kan tildanne mig en del grundsten og trappesten. Jeg skal nemlig til at bygge min gård om. Dertil svarede sognefogden: Jeg kan sige Dem, hvordan De kan komme meget lettere fra...
