Min Fader havde en stor Hyld ude i Haven, og under den troede han der boede nogle Småfolk, derfor fredede han om den og mente, der var Held ved den. En Dag vilde han lige gå ind i Spisekammeret og tage sig en Bid Mad, og da så han en bitte Befordring nede på Gulvet. Der var spændt nogle Mus for den, og så sad der nogle lille bitte Folk i Vognen. De var...
Vi havde en rod tre-års hest. En morgen tidlig rejser min fader sig og vil ride et sted hen. Han sætter sig på hesten, og da han kommer forbi den nærmeste gård, kommer Jens Nymark ud og stiller sig forved hesten og gjør sig så skjønt til. Min fader hilste på ham, men han hilste ikke igjen. Da min fader så siden kom hjem, snakkede han om, at det var så...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
At døve sværd. Vorherre han foer i herrefærd, han døved'alle dragne sværd, alle dragne våben og værge, han så, dem toghan od og eggen frå; stål bliv som sten, bid ej i kjød, skind eller ben, før Maria føder en andeu søn tilat gjenlose menneskens kjøn, det var en gang og aldrig det sker. I navn . . . Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Ude i Vorning kom der en nat en sort vogn med sorte heste for kjørende ind i præstegården. Der var en kusk og to audre personer, og de var alle tre sorte, for alting var sort. De havde et barn med dem, og det vilde dehavedøbt. Præsten døbte det så, og madammen holdt det for dåben. Så gik pigen ud til kusken og sagde, om han vilde ikke have en bid brød og...
Pastor Spliid i Vester-Hassing var som halv doktor og kurerede meget på folk. Han var også meget hidsig. En gang var han i Knøldgård at berette mandens kone. Så siger han til manden: »Dersom hun bliver ringere, så lad mig det vide.» Hun blev så dårlig om natten, at da manden kom op, kunde hun ikke snakke. Så jog han i hans klæder ligeså gamle, som de...
På Vang i Vendsyssel har været en major Høgh, som var borte så længe, at både han og næsten al ting var forglemt; men endelig kom han tilbage og mældte sig som besidder af gården. Han havde været i krige i fremmede lande, men da krigen fik ende, tænkte han på at vende tilbage. Han havde med sig en gi. tro tjener, som fulgte ham hele tiden, og nu fik en...
Mogens Kostebinder har fortalt, at hans oldefader deltog i den berygtede svineslagtning 1658. Efter endt slag så man Printzenskjold stå af hesten og rense sine lange ridestøvle - skafter for bredslagne kugler. Derfor skød Klavs Høg ham og med en sølvknap i den ene tinding, så han faldt død om på gaden. Hans hest hed Skjold, og den måtte al tid bindes med...
En moster, a havde, hun drev med hendes får ud efter Husbjærg i Hammershøj, da hun var en 6 år. Da kom der eu bitte dreng til hende, når hun åd hendes meldmad. Det var en bitte tyk prygl med en snoldlue på. Han tog en bid, når hun tog én, og bed af den modsatte ende. Så klagede hun sig hjemme over, at hun fik for lidt meldmad, for sådan og sådan var det....
Søren Kjelddal, der boede på Norager mark, tog en aften Kristen Jakobsen i Tisted op at kjore. Da de nu kom hjem til Sørens, bad han Kristen trine indenfor og få sig eu dram og en bid brød. Mens Søreu nu var ude at tænde lys, så Kristen, at der steg tre børn op fra gulvet tæt ved kakkelovnen, en dreng og to piger, og gik hen til Sørens kjole, der hængte...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en...
Herredsfoged Holm i Dalsgård sagde en dag til sognefogden fra Engesvang: De har jo en hel mængde sten ude i Deres egn. Jeg kommer til at have en stenhugger derud, for at han kan tildanne mig en del grundsten og trappesten. Jeg skal nemlig til at bygge min gård om. Dertil svarede sognefogden: Jeg kan sige Dem, hvordan De kan komme meget lettere fra...
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Et Sted boede der et Par Folk, som havde et Barn, og det blev forbyt af Troldtøj. Den Gang Drengen sådan blev lidt stor, gik den hele Tiden og råbte: »A vil ha' Pølls, a vil ha' Pølls.« Så var der en Gris død om Natten, og Manden kommer ind med denher døde Gris og siger til Konen: »Nu steger du den hel, og så giver du Drengen den og siger, det er en...
Der var én, de kaldte Per Fløderøv, han gik her omkring og spandt for folk, det havde han lært i tugthuset. Hans søster hed Buk-Marie og var fra Biersted. Denne her Per var et bitte korn klog. En gang kom ban ned på Blokhus strand, og der havde Klitgård et fartøj, der hed Jagten, liggende i et hul i stranden, det havde ædt sig ned i sandet og skulde nu...
Gården Bækmark er meget rig på spøgelsehistorier. En aften, karlene spillede kort, sluttede de med en femkort om en kjæreste. Da de havde haft alle de piger på spil, som de kjendte, er der en af de mest raske, der siger, de skulde have den hvide jomfru på spillet, som gik ude i haven, og det blev også vedtaget. De spillede, og vedkommende karl vandt...
Ved kby kirke stod en benrad, som kaldtes Skarris og aldrig kunde hensmulre eller bringes fra sin plads, det flyttede bestandig tilbage. Da han var levende, havde han ligget i strid med sine naboer, og de var blevne så vrede på ham, at de havde sagt, de aldrig vilde tilgive ham. Derfor kunde han ingen ro tinde. En karl i en gård tæt ved siger en aften:...
Pastor Balslev i Hårslev kom en nat gående i kjole og krave henad kl. 12. Sognefogdens fader mødteham, men præsten sagde bare, at Niels skulde ikke være bange. En gang vilde en mand stjæle hans bede, som stod ude i marken, men da han havde fået den, måtte han imod sin vilje trække den hjem i præstegården og blive stående der og holde ved den til om...
da.etk.DS_04_0_00923
