Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
Korselitze hedder en herregård på Falsters østkyst, der ligger smukt og lunt skjærmet på alle sider af mægtige bøgeskove, der strækker sig langs Østersøen vel over en mil. Blandt flere snorlige, yppige alleer er især en fængslende, fordi den fra hovedbygningen åbner udsigt ud over Østersøen. På altanen ud til denne allé sad i fordums dage den unge frue...
I Hallerup Skov og i Engen derved, men dog mest i Skoven, har der gået en, som hed Mallemose-Grete. Når Folk går gjennem den Skov og vil skyde Gjenvej, bliver de forvildede. Jeg kjender mange, der er kommet sådan af Sted. Jeppe Bonde i Væggerlose var en Gang gået derind, og han blev borte en to tre Dage. Da han endelig kom hjem, var han syg og snakkede...
Der var en gammel mand i Idestrup sogn, som mange folk kom til, for at han skulde skille dem af med deres feber, og det gjorde han også. Når han kom op om morgenen, gik han stiltiende gjennem stuerne ud ved en sejpil, som stod ved havegjærdet. Lidt efter kom han ligeledes tiende tilbage og gik ind i sit eget værelse, og når han kom ud derfra igjen, talte...
Hekseri og sådan noget det tror jeg ikke på; det kan godt være, at der er nogen, som kan gjøre ondt, men så går det til ved naturlige midler. Der var en kone ovre vester på landet, som fik skyld for at være en heks, og der gik meget snak om hende. Så var det en dag, to mænd (jeg kan godt nævne deres navne, men De kjender dem ikke alligevel) de var i...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
Mens jeg var barn, så jeg en gang en taskenspiller gjøre sine kunster og fandt det helt overraskende; men en anden lille pige forklarede, at det var bare øjenforblændelse. Taskenspilleren Forblænder øjnene på alle dem, der er tilstede, så det kommer til at se ud for dem, som han vil have det; men kommer der én ind, efter at han har begyndt sine kunster,...
Den gamle Mejer i Marehæk var en meget klog mand, det var vidt bekjendt. En gang kom der endogså folk fra Lolland til bam og klagede, at der var stjålet et stykke lærred fra dem. »Hvorfor fortæller I mig det?« spurgte ban. Ja, de mente jo, at han måske kuude hjælpe dem til at få det igjen. »Ja, nu kan I bare rejse hjem i Guds Navn«, svarede han, og det...
For tre slægtled siden boede der en mand i Sortsø, som var vidt Dekjendtfor sin klogskab; langvejs fra kom folk og søgte råd hos ham, når der var noget i vejen for dem. En dag kom der så også to mænd og spurgte, om han ikke vilde tage hjem med dem, de havde en syg ko, som trængte til hans hjælp, og de var kjorende efter ham. »Jo, jeg kan gjærne tage med...
Ane Else, som tjente hos os, mens jeg vat barn, fortalte en gaug, at hun havde tjent et sted i Skjælby sogn (jeg kan ikke længer huske, hvem det var hun tjente hos); men der havde manden altid held med sig i alle ting. tide i bryggerset er der jo de fleste steder almindelig stenbro af små toppede sten ligesom ude i gården, men på det sted, hvor Ane Else...
Mens Marie .Jyde var barn, havde de en gang noget sygt kreatur på den gård, hvor hun blev opfødt, og der blev så sendt bud efter en klog kone, som boede i nærheden. Hun kom også og havde sin Cyprianus med ; den lagde hun fra sig, mens hun gik med op i en anden stue og blev beværtet. Nu havde Marie og sønuen (en knægt på hendes alder) fået øje på bogen og...
