Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
Har man et bredt bord i hånden, får man nok at sætte på det. Et smalt bord det modsatte. Lige oven for pengepungen ligger bordet. Det er altså mellem pungen og den åre, der går tværs over den indre håndflade lige neden for de fire fingre. Letba'k mølle.
Bliver skjægget gråt før håret, har konen været god ved manden. Hun har ikke sat ham grå hår i hovedet. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_03_0_00446
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Den, der er god til at slibe sakse, skal også være god til at lyve. Letbæk. Hovedet.
da.etk.JAT_03_0_00386
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
Hønsene bliver skruk, nær de far kogte æggeskaller. Letbæk.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Pastor Tobiesen var gal i hovedet over, at folk ofrede så lidt til ham. Man sagde, at det var stærke folk her i sognet. Nej, han tykte da ikke, de var så stærke, når der skulde 24 stærke karle til at bære en daler op pa alteret. De skamofrede ham også den tid, og samme gang løb hele degnens offer op til S mark. Letbæk molle.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
En præst kom til en lille dreng, der lå og lavede noget pottetøj af ler. Hvad er det, du der laver, min dreng?" Det er en kirke". Kan du ikke også lave en præst?" Nej, a kan ikke, det er der ikke skidt nok til i æ hele grob". Letbæk mølle.
En skrædder i Hoddeskov sagde, at de var godt holdne her i Hodde, for de havde en lam præst og en krumrygget degn og en skjævbenet skrædder. Præsten hed Stochholm, degnen Olesen, og skrædderen kaldte de Kræ Skræjer. Letbæk mølle.
De havde to sønner i Stampemølle, Jeppe og Anders. Så skulde Anders sætte møllen i gang en dag, og så gik han ind og tog naglen fra. Men Jeppe vilde drille eller narre ham, og så gik han ind og satte hans finger i hullet som nagle. Han mente vel, han kunde standse værket med fingeren, men det gik ikke sådan til. Det rev den lige af, og så løb han ud og...
En mand i Ølgod, Hans Krog, fik koldfyr i hans tæer. Så drak han en pot brændevin og satte sig for ved kakkelovnen og skar tæerne af med de ord: Wårhår har nok skabt æ tæer, men en hår da sjel lov til at pynte lidt ved dem. Letbæk mølle.
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
En kone i Ølgod spurgte en mand, om hans datter havde lært at læse. Ja, nu har hun lært alle æ gale navne". Det var profeternes navne i bibelhistorien, han mente. Letbæk mølle.
Min moder var så dygtig til at skrive. Hun skrev dokumenter og var som prokurator. Hendes mand var sognefoged. Hun fik 11 børn og stod op på tredje dag, efter at hun havde gjort barsel, og skrev for hendes mand og underskrev så hans navn: Anders Mortensen Gammelgård. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_06_0_00079
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Der kom en gang tyve til Gammelgård om natten. Konen kom bag efter om til os og klagede: A, Gud nåde" mig vel, mine gode ronvædderlåre! De bandt vor hund med ord, og de fik det også gjort ved vor mand, å, Gud nåde mig vel for mine gode ronvædderlåre! Mere kunde hun ikke få sagt. Tyvene havde jo taget fårelårene fra hende. De samme tyve var også omme...
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
