En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Der er et arbejde, som Fanden ikke kan gjore, og det er at bære staver (gjærdestaver). Han skulde pro ve det en gang og fik også en halv snes stykker på skuldrene; men så snart han begyndte at gå med dem, gled nogle ned med den forreste ende, andre med den bagerste, derved dannede de kors, og det kunde han ikke bære. Værre gik det ham dog en gang, han...
En mand siger ved bordet til folkene: "A véd ikke, om i andre vil have en bid brod, a vil intet have. Da de andre så havde sagt, at de vilde heller intet have, siger han: "Ja. da I ikke vil have noget, så tror a da, a vil have et stykke endnu." Lærer Balling. Lindeballe.
En hyrdepige kunde gå i marken med to store rugmeldmader og dertil blot have et halvt hårdkogt æg. Så spiste hun det til den sidste bid. Fovlum, Himmerl. Kristian Kiistensen Norge, Gjøtrup.
Hvis der falder en Bid Brød på Gulvet, må en frugtsommelig ikke tage den op, så vil Barnet komme til at æde Sand. H. Th. Nybo, Vester Assels, Mors.
På slotsbanken ved Hundsbækgård har Here gamle folk set lys brænde, og på selve juleaften en jomfru Bid ved sin rok. N. J. Termanseu.
Så mange saltkjæmer man spilder, så mange stykker brod vil man komme til at trænge til. p. K. M.
Man må ikke give den sidste bid brod bort f. eks. til hunden, det er at give sin lykke bort.
Kjære moder, vi to kan ikke komme i trætte. Trætte, hvad er det? Kjære. bid mig ej. ^>Yil du bide mig. sà skal min kjæp bide dig. Nik. Chr.
Skrup-Rasmus gik omkring her på egnen og så til folk. Han tiggede ikke, men fik jo en bid brød og en dram, hvor han kom. Han gjorde sig fjollet og kunde opvarte med en masse vittigheder og småløgne. Til sidst blev han virkelig fjollet, det kom som af sig selv. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Hjemme havde vi i førstningen nogle kartofler i en stumphose liggende i bunden af en seng. Flere havde vi ikke til at sætte og ingen til brug, og det varede noget, inden vi fik så mange, at vi kunde få nogle at spise. Min moder sagde til os, da vi begyndte at få nogle: Bid af æ brød til. Nikoline Kirstine Andersen, Letbæk mølle.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
En kone i Lyngsbæk, Dråhy sogn, var en slemme heks. Når hun kom ind et sted og ikke vilde gjøre ondt, så tog hun en bid brød og smed i ilden. Et sted hun kom, havde hun noget i hendes forklæde, og det strøede hun på stenbroen, og så døde alle deres høns. Der lå gjærne et par stykker eller tre, fire og var døde hver dag. »A skal gjøre noget«, sagde hun,...
Man må ikke lade kniven ligge med »æ bid op«, så skjærer Vorherre sin fod. Velstrup. F. L. Grundtvig.
Æven findes i kjær og damme. Den ligner en hvid snegl, men har hoved i begge ender. Dens bid er al tid dødeligt.
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
