Lerskov har i 1660 været en større by, og der har gået 30 børn derfra til Ø.-Lindet skole. Det er bevis på, at den ikke har været så meget lille. n. c.
da.etk.DS_03_0_01492
En gammel Arbejdsmand i Hillested i Maribo-Egnen kjørte en Aften gjennem Skoven med en Arbejdsvogn. Der var én til på Vognen, og da hører de med ét, at der var noget, der raslede over Vejen, som med en Jærnlænke, men de kunde ikke se noget. Hestene derimod de blev bange og foer ud til Siden, og det var jo Bevis på, at der var noget sært ved det. Martin...
da.etk.DSnr_05_0_01182
Yderup hører nu til Lyngby og har der sin Kirkegang, men den betaler endnu sin Kirketiende til Brabrand Kirke, hvilket er et Bevis på, at den i sin Tid, da True havde sin Kirke, havde Kirkegang der, for hele True Sogn kom da til at høre til Brabrand. Brabrand S., Hasle H.
Der skal en gang have været 16 eller 18 kjørende gårde vesten Lønne kirke i Lønne klint. Der er mange steder bevis for det, idet der er agre og gårdspladser med murstensbrokker. niels jensen, HEMMET.
Jep Nielsen blev gift med Jobanne Kirstine. En broder til bende blev gift med så rig en kone, at der blev sagt, kun ejede en skjæppe topfuld af penge. Hun opbyggede sin gård og bavde endnu skjæppen bredfuld, da hun var færdig med det. Det er et bevis på, hvor megen rigdom der kunde være i et bondehjem i Sønderjylland. Oluf Højer, Øster-Lindet.
Ti' bevis for, at der på Tune mark før har været skov, har vi et gammelt sagn, hvori trolden siger: "Pølse med øre og pølse med rumpe og pølse med fire ben! nu er jeg så gammel, så jeg kan huske, at der var ørken skov på Tune hed', og slet hed' på Humble-øre, og nu er der slet hed' på Tune hed' og ørken skov på Humble-øre, og aldrig har jeg set sådan...
Et bevis på, hvad ramseriet kan føre til er, at en dreng en dag læste som folger: Og se, der faldt ild ned fra himmelen og fortærede Birchs bibelhistorie. De sidste to ord stod jo på foden af siden. Bredsten.
Ved Bjatrup skov er der en firkantet plads, der kaldes Roverstuen. Overskoven og Sønderskoven og Fregerslev skov har en gang hørt sammen, og så har den bopæl ligget der midt i. Der var en nedgravning på joon (o: jævne) agre, og der er murværk derude og tydeligt bevis på, at her en gang har boet folk. Rytter-Niels, Hørning.
I St.-Knuds kirke i Odense er der fordum sket et mirakel. En sognepræst døde derved i forrige seculo, og straks blev kirken ganske ly, det vægterne på gaden remarquerede, og dette blev holdt for et bevis om hans store helligdom. Præstens navn var Jens Zeuthen, og det nævnes i hans gravskrift. J. Bircherod.
da.etk.DS_04_0_01081
Man skal i gamle dage have kunnet sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet gjennem Ove sø. Indsejlingen var ved Lillebjærg nede ved fjorden, og sejladsen gik syd for Hassing og Villerslev byer. Der skal have været en borg i gammel tid, som hed Lilleborg, tæt ved indsejlingsstedet, og der har stået et oltidsslag, idet de mange småhøje der nede tydelig...
Ingen nulevende véd, at der har været bebyggelser i Slettemose, for det er vild hede. M en som bevis på, at der har været beboelse der i gamle dage, kan anføres, at der har været fundet skjelmærker dér, og for nogle år siden fandtes en stenbro og flere læs sten, samt tre sten til at knuse korn på og de tilhørende stenkloder. niels madsen, bratten.
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
En Gang Morsingbo-Karlene og Tyboheltene var komne op at slåes, kastede de Sten efter hinanden over Fjorden. Deraf har så Karlby (nu Karby) på Mors og Heltborg i Ty fået deres NavnTil Bevis på Sandheden heraf findes der endnu svære store Kampe, sten i Heltborg, der er komne fra Mors, og lige sådan er der Sten på Mors, der er komne fra Ty, og der er...
Der er nogle meget gamle Gårde i Sæby, der ligger tre Mil fra Roskilde. Det er et Bevis på, at det er meget længe siden der har været Ildebrand i Byen. Uden for Byen midt på Marken findes en gammel Brønd, som ingen bruger nu, og det er nok en 80 År siden den brugtes. Gamle Folk siger, at så længe den er åben, så kan Byen ikke brænde. En Gang havde Folk...
En mand, Laurits Hansen i Havcrslund, synes at være den, som har fået præstens datter til hustru. (Nr. 31 a). Et sagn mælder, at en mand fra Haverslund, som red ud, mødte præsten, og da denne spurgte ham, om han vilde hen at fri, og manden svarede ja, skal præsten have sagt: »Kom da til mig, jeg har også døtre.» Ventelig har han ment sine stifdøtre, og...
På Ommestrup mark, Mørke sogn, cr Kul sø . . . herregård. Manden så uforskammet at hente præsten for at berette en so . . . stolen med bog flød oven på. En gang vilde de til at prøve, om de ikke kunde finde bund i søen. De bandt 18 bagreb sammen og en krog i enden, og da den kom op og blev trukken i land, hængte der et rødt kalvehoved på den. Det var...
Rotteholm er så fuld af rottehuller, at man næsten ikke kan gå der. I gamle dage har der været rotter her i Junget, men de blev af en troldkvinde forjagede til Rotteholmen. Når der et sted var bryllup og blev musik, kunde man se dem i store flokke romme bort fra gården. Det er bevis på, hvor mange rotter der har været her. Så var der i lange tider ingen...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
