Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Det grå øg gik jo om efteråret på fælleden i byens overdrev tillige med alle de andre bæster, som Hans Tønneseu [Vejlø ejede, og nåi de skulde pløje, måtte Anders Sørensen først ud i overdrevet og hente hestene, men nu skete det en gang, at den grå skulde i skaglerne, og karlen kom derfor raed havrelokker og grime for at fange hende. Just som Anders nu...
En hestehandler var forlovet med en pige her fra egnen, men var bleven kjed af hende og besluttede at skille sig af med hende, hvorfor han satte heude stævne i nærheden af Galgebakken ved Blendstrup. De mødtes der, og prangeren bandt sin hest ved galgen, og begge fulgtes ad hen i en kiatskov, som den gang fandtes vest for galgebakken, hvor han myrdede...
For et par menneskealdre siden ejedes gården Sigsgård i Nørre-Kongerslev af en justitsråd og retsskriver Nissen, der skal have været meget uredelig og bedrog folk, når han kunde se sit snit. Han solgte således en del af de fæsteejendomme, der hørte under Sigsgård, men hvis en kjøber betalte kjøbesummen uden bevis, hvilket skete flere gange, måtte han...
I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
Drømmer man om høns, vil man få glade (gode) dage. P. Jensen, Annette Jensen (også 1421).
da.etk.JAT_03_0_01420
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Hvis grisene slåos merl staldkosten, få r de tinter. P. Jensen, P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_01252
De andrikker, vi tager ud til tillægsæuder, må vi passe bar deres to krøllede fjer i halen, ellers duer de ikko. Kaldes også andrikkeriimper. P. Jensen.
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
Aftenrod gir' (gjør) morgensod. og morgenrød gir' (gjør) aften blod. J. F., P. J., H. Nygård, C. L. Rasmussen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
Der bor endnu en gammel mand i Høje, Lunde sogn, som hedder Hendrik Sten, og han fortæller, at han en gang i sin ungdom har set en flok ellefolk (eller bjærgmænd). Det var en aften, sådan lige i tusmørket, at han så en 7, 8 stykker af dem komme henne fra Lillevonesbankerne (o: Lide-Vandmosebankerne) og gå over den vestlige vej, der forer fra...
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
