I Nærheden af Ringe ligger en Gård, som hedder Gludegården, og for nogle År tilbage var her en Mand, de kaldte Glude. Gården er da opkaldt efter Slægten. En Aften silde kom to holstenske Bissekræmmere til den Gård og vilde have Nattely. Manden var meget vild af sig, og da han nu havde fået at vide, at de havde en Del Penge hos sig, så gav han sig i...
Pastor Balslev i Hårslev var en Dag ude at kjøre. Allerbedst som de så kjørte, hørte Kusken, Præsten le højt. Han bliver da nysgjerrig og siger, idet han vender sig om: »Hvad er det, Faer leer ad?« »Å, det er noget, Pigerne har travlt med hjemme. De var ved at skulle bage Pandekager og havde fået Dejen rørt sammen i en Gryde, for de Kager skulde jo...
Herren på Voergård var død og kom hjem til Gården hver Nat med fire sorte Heste for, og Ilden pråsede ud af Øgene. Så vilde Fruen gjærne have at vide, hvor han var, og hvordan han havde det. Nu havde deres Kusk en Broder, som var Præst, og så siger Fruen til Kusken, om han kunde ikke få at vide ved Præsten, hvordan de skulde få Snak med ham. Ja, han går...
Hertug Hans han fik Skyld for så meget ondt, og han var en hård Hals ved Bønderne og tog deres Gårde og lagde ind under sine Herregårde. Rundt om i Kirkerne er der endnu Småfolk, der har deres bestemte Bønderstader i Kirken, og det er Bevis på, at de har haft Gårde i ældre Tid, for det er jo sådan på Als, at Bønderne (Gårdfolkene) sidder foruden i...
På Landerupgårds Mark er en Kilde, der kaldes Kongens Kilde og endnu giver meget Vand. Her skal Kong Harald Blåtand have haft sit Badested. Jorden tilhørte en Husmand, der boede, hvor nu Landerupgård ligger, og Kongen gav ham Lov til, at han måtte få al den Jord, han kunde pløje omkring med et Par Stude, mens han sad i Badet, for så at få Kilden til Eje....
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Det grå øg gik jo om efteråret på fælleden i byens overdrev tillige med alle de andre bæster, som Hans Tønneseu [Vejlø ejede, og nåi de skulde pløje, måtte Anders Sørensen først ud i overdrevet og hente hestene, men nu skete det en gang, at den grå skulde i skaglerne, og karlen kom derfor raed havrelokker og grime for at fange hende. Just som Anders nu...
En hestehandler var forlovet med en pige her fra egnen, men var bleven kjed af hende og besluttede at skille sig af med hende, hvorfor han satte heude stævne i nærheden af Galgebakken ved Blendstrup. De mødtes der, og prangeren bandt sin hest ved galgen, og begge fulgtes ad hen i en kiatskov, som den gang fandtes vest for galgebakken, hvor han myrdede...
For et par menneskealdre siden ejedes gården Sigsgård i Nørre-Kongerslev af en justitsråd og retsskriver Nissen, der skal have været meget uredelig og bedrog folk, når han kunde se sit snit. Han solgte således en del af de fæsteejendomme, der hørte under Sigsgård, men hvis en kjøber betalte kjøbesummen uden bevis, hvilket skete flere gange, måtte han...
I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
