460 datasets found
Danish Keywords: betyde Place of Narration: Grynderup Strandby ved Løgstør
Når vildgjæssene om foråret flyver mod nord. medtager de vore vanter og giver os vor meldmad med; om efteråret, når de flyver mod syd, giver de os vore vanter igjen og borttager vor meldmad. N. Kr. Pedersen, Gr.
Den, der går ubuden ind i et fremmed hus juledag, skal overhældes med kogende vand. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.JAH_04_0_00319
På Store-Restrup, tæt ved landevejen mellem Ålborg og Nibe, skal der blandt andre strænge herrer have boet én, der fremfor andre udmærkede sig ved sin strænghed mod sine undergivne, og den, der faldt i unåde bos ham, kom på træhesten. Han skal tit have sagt til sine hovbønder: "I skal arbejde for mig om dagen og for eder selv om natten." Fra Restrup til...
Efter andres mening har kroppen af en død ræv i fårestien den virkning, at lammene blive mere levedygtige. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Når kroppen af en ræv hænges i fårestien, bevirker dette, at ræven nok skal lade lammene gå. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.JAH_01_0_00309
Et Sted sad der nogle og spillede Kort om Penge, og de var slemme til at bande. Så kommer der en fremmed ind og spiller med. Et Kort falder ned, og så opdagede de, at han havde Kløer . . . Bud efter Præsten ... De hørte Lænkehunden pibe i Luften. Lærer N. Kr. Pedersen, Grønnerup (i Strandby S.). Strandby S., Gislum H.
da.etk.DSnr_06_0_00154
Når snedkeren har lavet en ligkiste, hører han ofte, at noget pusler om ved den om natten. Det er den døde, som den er lavet til, der prøver, om kisten passer. N. Kr. Pedersen, Gr. Grynderup S., Gislum H.
Spiser en frugtsommelig det, Fugle har hakket i, bliver hun ikke forløst. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
da.etk.DSnr_04_0_01237
Hvis en frugtsommelig Kvinde spiser Frugt, der er vogset på en Gren, som er indpodet i en fremmed Stamme, bliver hun aldrig forløst. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
Når en har strøget en Kniv på et Dørtrin, bør han eller hun, med det samme Strygningen er forbi, spytte på Dørtrinet; sker det ikke, og en frugtsommelig Kvinde så er så uheldig først at gå igjennem denne Dør, kan det have betænkelige Følger for hende. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
Storken samt flere andre Fugle kaster deres første Æg ud som Tiende. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.DSnr_02_G_00025
Den, der nagler en levende høg til sin mur, port eller dør, beholder sine høns i ro for andre høge. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_01809
Kattekillinger og hundehvalpe bur begraves levende i gàrdsleddeue, ti så kan heksene ikke komme derover med deres kunster. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_01791
Når drøbelen hos kreaturerne falder ned, må de have et kålblad med regnorme i, eller endnu bedre, drikke vand, der er løbet gjenuem et hul i en sten. Hullet må ikke være frembragt ved menneskehjælp. N. Kr. Pedersen.
da.etk.DS_07_0_01789
Når eu kone har fået en fremmed høne, tager hun den straks i vingerne, går ud og løfter den tiende tre gauge op i skorstenen og sætter den derefter ud i hønsehuset, så løber den ikke bort. N. Kr. P., Gr.
da.etk.DS_07_0_01265
Hos en fremmed bor man altid gå ud af den dør, hvorigjenuem man gik ind, da ellers hønselykkeu tages fra huset. N. Kt. Pederseu.
da.etk.DS_07_0_01207
Hvis en karl (eller pige), der er forlovet, ønsker mere end ord for, at den elskedeor tro, kau han eu juleaften, efter at alle ovrigo er gået til sengs, anstille følgende prove: Deu, der ønsker at anstille proven, sætter sig foran et bord, hvorpå der står et glas vin og et glas vand. Den, der skal prøves, kommer lidt efter ind og tømmer ét af glassene;...
Spørger en ugift kukken, den første gang han hører den cm foråret, hvor mange år han skal gå ugift, så må han tælle, hvor mange gange den kukker; ti i så mange år forbliver han Ugift. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_01002
Den, der gjærne vil vide, hvem den skal giftes med, kan aftenen forud for Agathedag (5. februar) gå ene ind i et helt mørkt kammer, og så kommer lidt efter også den ind, der skal blive hans tilkommende, men den går ikke igjen, før den har fået en eller anden gave, f. eks. et lommetørklæde. N. K. Pedersen.
Den karl, der ønsker at vide, hvem han skal giftes med, tager hellig tre kongers aften tre sedler ogskriverpå hver af dem et navn. Det skal være navnene på de tre piger, vedkommende synes bedst om. Sedlerne lægges så under hans hovedpude, og han sover på dem om natten. Nu trækker han én af dem ud om morgenen, når han vågner, og på den seddel ser ban så,...
da.etk.DS_07_0_00975