Den. der nagler en levende rovfugl til en mur eller port eller dør, beholder sine høns i ro for lovfuglene.
Hores viben om foråret skrige, før den sees, skal vedkommende blive slem til at slå kopper, fade og tallerkener i stykker eller også græde hele året igjennem. N. Kr. P., Gr.
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
De fugleæg, hvorpå der er blevet andet, vil fuglen ikke ruge. Ligeledes er der visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg, når et menneskes skygge er gået hen over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
På en følhoppes bagdel må den, der stiger opeller Bed af vognen, ikke lægge sin hånd. N. K. Pedersen, Gr.
Når kokken smager menneskeblod, vil den blive mandwolm og forfølge mennesker eller vel rettere det menneske, hvis Idod den smagte. X. Kr. Pedersen, Gr.
Når halen hugges af katten, lægger den ikke mere sine ekskrementer i korndyngerne. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når en hundehvalp rystes i et sold oven over en ild, bliver den ikke meget stor. N. Kr. Pedessen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01109
Det er ikke godt at lade fårene komme på græs for forste gang en mandag. N. Kr. Pedersen, Gr.
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
Hvis dyret ynkes, Når det trækkes til slagtebænken, bliver dødskampen lang. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01064
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Peders dag kommer viben op af kjæret og pa Marie bebudelsesdag (25.marts)barden4æg i reden. N. K. Pedersen, Gr.
Den, der støber lys, må ikke være Bøvnig, ti i sa fald bliver lysene også søvnige. N. Kr. Pedersen, Gr.
Gjæs og ænder nia ikke bogynde at ruge, Når månen er halv, for sa bliver der mange navlennger, der som bekjendt ikke kan love. N. Kr. Pedersen, br.
Kr gasens eller andens brystben mørk på den forreste ende, kommer der tidlig vinter. Er det mørkt på den bageste ende. far vi derimod bagvinter. N. K Pedersan, Gr.
