Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
Grev Torben rejste efter Petersborg. Længe før han kom dertil, måtte han indkvartere sig i en Kro, for det var så mørkt, og Vejen var ham ubekjendt. Til Værten afleverede han sine Penge og spurgte, om han kunde bevare dem til i Morgen. »De skal være lige så sikre, som de lå i Abrahams Skjød, de skal ligge under min egen Hovedpude i Nat.« Greven fik så et...
Øster-Fårehus Kro, som ligger ved Landevejen mellem Flensborg og Foldingbro-Ribe, var et meget besøgt Værtshus. En Aften sildig i December, omtrent ved den Tid da Julemarkedet bliver holdt her i Åbenrå, da kom der to Jøder ind til de to Brødre, der var Ejere af Kroen, og spurgte, om de kunde ikke losere her. Dether gik nu for sig omkring ved 1820. De...
En præst i Synderup sad en aften for sit krucifix og studerte, da der bliver banket på hans dør, og en ridder med lukket hjælm træder ind og beder præsten følge sig for at give en syg sakramentet. Præsten vægrer sig, men ridderen betyder ham, at det er alvor. Præsten tager nu krucifixet og det indviede brød og vin (?). Der bliver bundet for hans øjne, og...
En Herremand havde tre Sønner og efterlod sig en stor Arv til dom. De to kjnbto sig hver ol Skib og drev en stor Mandel. Den tredje gik til Havet med hans Penge og smed dem deri, idet han bad, at doin. der var komne med Rette, de måtte flyde. De havde nemlig skyldt hans Fader for, at han var kommen til hans Penge mod Urette. Så sank de til Bunds hver en...
Min Fader opholdt sig på Marienborg på Møen, han rejste omkring for at gjøre Notitser til J. P. Trap til hans Beskrivelse af Danmark, og var da kommen der og lå i et afsides Værelse om Natten i den store Bygning, og Værelset var stort og lyst. I Morgenstunden syntes han, der var en Hånd, der lagde sig på ham og tog på ham, og han vågnede ved det og...
Videre fortalte Hr. B. Aggerholm, Ådum, mig følgende Passage, hvilken jeg tilforn havde hørt i Kjøbenhavn, medens jeg var der Student, af en gammel Student ved Navn Sahle, som af mig og flere blev elsket for hans Lærdom og retsindige Vandel og havde konditioneret i Ølgod Præstegård i Øster-Herred, Riber Stift. Hr. Christen Lund forrige Præst i Ølgod, som...
Der var to Mænd, som her i Verden ikke kunde leve en Dag til Ende, uden at de måtte sees og tales ved. De var Naboer. Juleaften, da den ene havde siddet længe og talt med den anden, sagde han, da han gik bort: »Dersom jeg lever til Nytårsaften, kommer jeg igjen til dig, ja, om jeg døer, kommer jeg og banker på hos dig, og ser du en hvid Skikkelse, da luk...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
