For mange år siden hændte det sig, at en pige, som tjente på Skjerninggård var inde i sin husbonds værelse at forrette almindeligt stuepigearbejde, og hun ser da en bog ligge på hans skrivebord. Hun tager den og læser i den uden at tænke over, hvad det havde at betyde. Men med en gruelig fart kommer herren ind og river bogen fra hende, faier op på loftet...
Iver Krogsgård i Rydbjærg døde omtrent 1800, og han gik igjen. Hans enke bad provst Stjernholm om hjælp, men han svarede, aj han nu var for gammel dertil, og henviste til pastor Kragh i Junget, der var i ry for sin manen. Man lagde snart mærke til, at der i Krogsgårds grav var en hulning langt ned, og der gik han op, sagde man. En nat, da C. Valdemarsen...
En aften sad fire karle på gården Bækmark i Flynder, ude på en lystbænk i haven. De sad og talte om, at nu var det nok ved tiden, at der gik en gjenganger igjennem haven. Der havde nemlig tjent en jomfru der på gården en gang, og hun havde nok født et barn i dølgsmål og så begravet det nede i haven, og nu fortaltes der, at hun hver aften ved sengetid gik...
Æ var gået ud en nat klokken mellem 1 og 2 for at se efter rav. Da æ kom norden på ce Blænding, der bliver æ et lys vaer sydvest for Peder Andersens hus. Så troede æ, det var ham, der vilde tage en lygte med for at se at gå tort over kjæret, for han vilde ned at strænde. Da lyset kommer til æ dybe-rende, står det der en ussel krumme, og så kommer det op...
Ovre på Holmen lige her sonden for gården er en holdt der ude i engen. Vor nabo havde en gang været ude bag holmen en aften at flytte deres bæster, og gik og sang. Så var der et lavt sted, og der får han et lys at se, der stod så klart, som det kunde da sees. Han var ikke angst af sig og tænkte: 4Da vil a hen og se, hvad det har at betyde.» Han kunde...
En mand fra Store-Lime, Norup sogn, fortæller: En aften kom jeg noget sildig hjem. Ligesom jeg var kommen i seng, hørte jeg, det begyndte at banke oppe i storstue^. Det var, ligesom når man slår som i. Jeg kunde jo nu ikke forstå, hvad det skulde betyde. Men så en tid efter døde min fader, som tik aftægt ved os. Nu havde vi mange rotter, og vi var da...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
da.etk.DS_02_H_00394
Hr. Vejle var den sidste sognedegn til Sodervp og Eskildstrup menighed; han delte sin samtids almindelige tro på det ubegribeliges indflydelse på og forbindelse med menneskelivet. En nat i vinteren 182728 begyndte alle hundene i Soderup at gjø af fuld hals, og samtidig rejste sig en forfærdelig orkan, hvis rasen vækkede folk; mange stod op og gik til...
En aften, da eu mand og en kone fulgtes ad fra Taftebjærg til Onsbjærg, sked de gjenvej over en sti på Østerby mark om ved et sted, som kaldes Gammelskov. Da de kom der om ved, så manden, at der skred noget ligesom et kalvehoved foran konens ben, og hver gang hun trådte frem med det hojre ben, var hun nærved at træde på det. Han gav nogle ryk i konen for...
Min moder og min moster gik oppe ved en forfærdelig stor høj i Hjælm hede, der kaldes Vibesohøj, de gik og passede fårene. Så gik de hen til højen og satte dem og åd deres meldmad. Da gav det sådant et stort skrald der inde. Dernæst gav det sig til at spille, og der blev den skjønneste musik. Så troede de jo, der var bryllup der inde, og blev noget rædde...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
I den legestue, vi havde før november, blev gååjbassien løft, og i den første legestue næstefter uddeltes så gadelammene af gadebassen og to til, som skulde hjælpe ham. De tre gik ind for sig selv i en stue og aftalte med hinanden, hvordan de skulde uddeles. Gadebassien tog selv forst, og siden kom alle de andre. Deres navne blev skrevne på en seddel, og...
Der tjente en gammel Karl ved min Fader i Kjøbenhavn, og han påstod altid, at der ikke var Spøgeri til. Så kom han til at tjene i en Præstegård på Frederiksberg, hvor der boede en Præsteenke i Gården. Den første Nat, han var der, hørte han det rumstere i Stalden, og han kunde høre, at de striglede Hestene og skar Hakkelse i Foderloen. Han kunde jo ikke...
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
Der var en Fæstemand, der gik omkring på store Gårde og fæstede Folk. Det var ellers en fattig Mand, han boede oppe i Nærheden af Tornby Klit, men kunde jo tjene sig noget ved den Bestilling. Han var ikke altidens så godt lidt, hvor han kom, for når de havde nogle Folk, som de godt vilde beholde, så var de jo rædde for, han skulde komme og lokke deres...
Der er et Sted oppe vester på i Salling, der kaldes Rosdal. Der kom en Kræmmer igjennem den Dal, og så kommer der en Mand til ham og siger, at nu vilde han slå ham ihjel og tage hans Penge og hans Kram. »Nej det skal du ikke, for det bliver opdaget,« siger Kræmmeren. »Høhø, hvem skulde opdage det, der er ingen, som kan hverken høre eller se, hvad her går...
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
I Efterårstiden, når min Fader stod og tarsk til Sæderug, kunde han om Morgenen stå og se et Lys ved Åen lige i Skjellet imellem Plovslund, Lille-Almstok og Grene. Han så det flere Gange og vidste jo, det måtte betyde noget. Så blev der en Mand henne sådan tidlig i Foråret. Det var hårdt Vejr den Aften, og han var gået vild. »Ham skal a snart finde,«...
Det gamle Soholm lå på en Plads nede ved Søen midt imellem den nuværende Herregård og Landevejen, og der er endnu Kjældere til Syne. Da det gamle Søholm skulde bygges, blev der jo bestilt en Tømmermand, og han begyndte først på Laden. Han fik nu anvist Egetræet, som lå på Tømmerpladsen, og så tog han sin Sav og savede Egetræ i Stykker på et Kvarters...
