Forhen var man jo meget bange for at få nyfødte børn forbyttede af bjærgfolkene, og er det så for resten endnu på sine steder. For at værge sig mod denne ulykke brændte man lys hver nat i barselstuen, indtil barnet blev kristnet, hvilket i reglen skete meget snart efter fødselen. Hos en gammel skovfoged i Brænderuø vænge, under Glorup gods, kunde det i...
Øst for Kværndrup by ligger en banke på præstegårdens mark, tilplantet med gran, hvori der før har været trolde. Det var en gang for mange år siden, at nogle karle, som passede alle byens får, havde drevet disse sammen ved denne banke, og derpå lavet sig en ild at ligge ved om natten. Men inden de ser dem til, var der kommen en trold ud af banken og...
Ved den del af Skalkendrup, som hedder Skidtkilde, ligger to høje bjærge, som kaldes Skalkebjærgeue. Her boede i gamle dage bjærgfolk. Man kunde høre dem arbejde der inde, rasle med penge, smække med kistelåg o. s. v. Indgangen til bjærgene var i dalen mellem dem, og der skulde man vogte sig for at komme ned, ti hørte man blot bjærgfolkenes sang, så var...
En gårdmand fra Trunderup og så én til kom en gang klokken 12 om natten kjorende nede i landet, og som de så var lige ved at kjøre ind i en by, så de en lille grå én, omtrent ligesom en nisse, komme gående midt ud ad vejen. De snakkede noget om at kjøre af vejen for ham, men så mente de igjen at ville blive i sporet, det havde de da ret til. Men i samme...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Radkøj kaldes en banke, som ligger øst for Kværndrup by, dels på præstegårdens mark, dels på N. Hansens enkes jord. Den del af Radhøj, som ligger på sidstnævntes jord, har folk set oploftet på fire pæle, og man kunde se en del bjærgmænd dandse der inde under. Imellem Radhøj og Stejlebjærg, der ligger vesten for, har der altid forhen været en gangsti, som...
Stejlebjærg kaldes en høj grusbanke øst for Kværndrup by. Her boede i gamle dage kongen over alle de fynske nisser. En gang om året var der storstads: Stejlebjærg stod på fire guldpæle, og underneden banken var en blændende belysning. Enkelte kunde se små væsener bevæge sig der inde og hore strængeleg. En nærliggende banke kaldes Flaebjcerg, den var...
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
Omtrent øst for Høje by, Lunde sogn, ligger en høj grusbanke, kaldet Qammelhøj. Her er bjærgmænd. De har før gået hen i den forste gård til højre i Høje og stjålet øl fra manden der. For omtrent en snes år siden så en pige en aften, sådan lige i russet (o: mørkningen), en lille grå mand gå på Gammelhøj. Det er det sidste' der er set til bjærgmændene her....
På Skramgårdens mark i Svindinge sogn (Gudme h.) har der hidtil stået to stenhøje (stendysser). Den ene af disse kaldte man den lange høj, og en meget stor sten på denne kaldte man Skulørstenen. Højen er tildels ført bort omtrent 1880. Ved den anden høj har en karl endnu omkring ved 1878 en aften set en mængde små skikkelser med spidse luer og grå ben...
Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Der blev nisser og bjærgmænd og sådan noget til på den måde, at da Vorherre styrtede de onde engle ned fra himlen, så faldt nogle af dem på bjærge og banker, og det blev til bjærgmænd; nogle faldt i skove og moser, og det blev eliefolk, og de, der faldt ned i bygninger, blev til nisser. Det er jo smådjævle alt sammen. Hvor de ellers havde en nisse i...
Provst Hovring var en gang kommen til Tirstrup for at forrette tjenesten for præsten dr. Rordam, som var syg. Han var tillige meget fattig. Da provsten nu kommer ind til ham, siger Rordam: Det er da også forbandet, der er en stor altergang i dag. Det kommer vi nok over, sagde provsten, har du ladet vin og brod komme op i kirken? Det er netop...
Den, der sidder uden Hoved Nytårsnat Kl. 12, døer, inden Året er omme. Først i 40-erne, da min Fader, Gårdejer Jens Andresen i Ullerup, var en stor Dreng, tjente der hos os en Pige, der var meget overtroisk. Nytårsnat Kl. 12 forsvandt hun. Min Fader, der ikke var overtroisk, trak Frakken op over Hovedet og drejede »halv Ryg« til Vinduerne. Han vidste...
En Aften kom en Karl og en Pige, der hed Line Jensen, gående forbi Ajstrup Kirke i Vendsyssel. Det var langt ud på Aftenen, og Månen skinnede ikke. Der er en Begravelse i Kirken, hvor Jørgen Bille på Vrå ligger begravet. Med ét ser de Kirken fuldstændig oplyst fra Ende til anden og navnlig Gravkapellet. De unge Mennesker blev både forskrækkede og...
da.etk.DSnr_02_J_00074
Det skete i en gård i Krejbjærg, der kaldes Julsgård, mens den nuværende ejers gammelfaders gammelfader han var mand, at der eu aften kom eu fattig tigger ind cg bad om at blive der om natten. Det var de kjede af og vilde ikke give tilladelse til. Men så kom der én af karlene ind og siger, at én af hestene var bleven syg, den stod og sprang op og ned i...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Det var dårlige tider i min faders ungdomstid og bedste arbejdstid. Vi lavede to stærke arbejdsvogne til Tønder og skulde levere dem derude, og så fik vi kun tyve bankdaler for stykket. Vi gav endda ti bankdaler for træet og skulde have det liggende i flere år, inden det kunde bruges, og vi havde ondt ved at lave en vogn i fjorten dage, så der var ikke...
A gik til præst hos pastor Lassen i Kollerup. Når a mødte om morgenen med de andre konfirmanter, skulde a ind og trække ham i hans klæder. Han betroede ikke sin kone til at trække sig i dem. Når vi så var færdige med det, råbte han til konen: Mo'r, mo'r, skjær os et par stykker smørrebrød og kom med de to glasser. Så skulde vi have en bid mad, og så...
