Oster ud fra Trunderup går der en gyde, som kaldes Ikjcersgyden. Et stykke uden for byen ret neden for den første betydelige banke på vejen, går der et vandlob under denne, og stedet kaldes Totte vår. Her stod endnu til ind i firserne nogle ellebuske ved vandløbet, og her er noget spøgeri. Der er nemlig under broen en hund med gloende ojne, og ved siden...
Tæt osten for Nisgård i Trunderup, Kværyidruy sogn, der nu tilhører P. Johansen, lå der for nogle år siden en lille toft, hvor der i sin tid lå et hus, og her i denne gamle have har man senere set en overnaturlig hvid ko gå omkring. Hvorfra den ko skulde hidrøre, véd man nu dog intet om. p. Jensen, Kværndrup.
Skovfoged Skjellerup, der døde 1886, har fortalt, at da han omkring ved 1850 var skytte på Vejrupgård, Mårslet) sogn, gik han tit om aftenen ud på et engdrag, der var ved haven, for at skyde ænder, og han så da flere gange en sortbroget kalv ligge tiet ind under hegnet ud til haven, men tænkte, at det var mollerens ved siden af, kuu undrede det ham, at...
Mads Pedersens gård i Volstrup, Ringe sogn, lå indtil for ikke mange år siden midt i Volstrup by, nu tilhører den Hans Kristensen og ligger ude på marken ad GulIred til, og her i denne gård så en tjenestepige en aften en stor hvid so stå og rode i sneen nede ved vognene (i porten?). Hun gik så ind og fortalte dette her, men aldrig så snart havde hun...
da.etk.DS_02_H_00106
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
I den såkaldte Pavegyde i Lunde sogn bar der al tid været et og andet, sorn ikke bar været rigtig fat. Således har man set en overnaturlig so gå med en flok grise ude ved skovleddet, lige for vi når Skovsgårdens grund. Nogle har set en mandsskikkelse gå og spøge der. Somme har ment, at det var en mand fra Pavegården, som ligger der ved vejen, og...
Den gang Kristoffer Madsen havde Eskelund, Gislev isogn, i forpagtning, var det en morgen tidlig, at Soren Vævers svigermoder i Raviulrnp gik om forbi gården, hun skulde nd i Strarup-marken, hvor de havde køerne, og da hørte hun, at der rumlede vogne inde i gården, men hun tænkte, at de vilde til Svendborg, og i det samme så hun, at der gik et stort,...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
Ved Ringe kirke er en kirkehest, ved Kværndrup et kirkelam. Det har så lang uld, at den slæber efter det. Når dette lam kom og vendte sig for en sygs dor, så vidste man, at han døde. P. Jensen.
Ved de fleste kirker går der sådan et elier andet dyr og spøger og varsler i sognet for dem, som snart skal dø, det kommer da og henter dem, det vil sige, kommer og vender uden for doren og går så igjen. Disse gjenfærd af dyr er kommen deraf, at man har indmuret et levende dyr i eller under kirkemurene, da kirkerne blev byggede. Kværndrup og Gislev...
Det kunde ellers også ses på kragerne, der sad i eskene om Kvænidrup kirke, fra hvilken kant de første døde vilde komme, nemlig fra den side, mod hvilken de vendte hovedet og skreg. P. Jensen.
I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul. > Her tik det forhen rent halm til sit leje hver lille-iuleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til...
da.etk.DS_02_H_00028
Al jord skal mod verdens undergang blive udstykket i ene kålhaver. Mod verdens ende skal folk blive så rige og så forfængelige, at de ikke véd, hvordan de vil klæde dem, men de skal dog, inden verden forgår, blive så fattige, at de skal komme til at fæste deres klæder sammen med torne. Der skal inden verdens ende blive så stor en krig, at både...
Ved vestsiden af Kværndrup kirke sidder et ansigt, omtrent en alen fra jorden. Det skal være et billede af helgenen st. Laurentius. En gang har det siddet oppe mod enden til, men det er sunket mer og mer, og når det nar jorden, forgår verden. p. j.
På vestsiden af Kværndrup kirke er der i en grundsten udhugget et menneskeansigt, der sidder omtrent en alen fra jorden. Niels Hjulmand i Kværndrup fortalte derom, at det var et billede af st.-Laurentius (kirken er en st.-Laurentius kirke). Man fortæller ellers om dette ansigt, at det tidligere har siddet hojere i muren, men bliver ved at synke, og når...
Osten for Trunderup ligger en skov, som kaldes Nord torp. En kone ir& Kværndrup gik en gang herud for at malke til middag. Og da hun ikke bavde gået i kirke efter en barselfærd, var der noget inde i skoven, det lignede mest et langt, hvidklædt menneske, der lagde armene, slåene i lås, på skovgjærdet og råbte: «Skynd dig, du hedenske kvinde, det er...
Det er ikke godt at spinde om helligaftenerne,, heller ikke loverdag aften. En pige, der spandt en sådan aften, så et spøgelse strække tre gloende fingre ind ad doren, idet det sagde: «Se, det fik jeg, fordi jeg spandt om løverdag aften !;> P. Jensen, Kværndrup.
Vorherre havde en gang lovet Djævelen, at han måtte råde på jorden i den tid, da der ingen lov var på træerne, men for at han så ikke skulde få for meget råderum, indrettede han det således, at de små bøge beholder bladene vinteren over. P. Jensen, Kværndrup.
Det såkaldte Adamsæble (luftsrørshovedet) kom frem på den måde, at da Eva gav Adam af den forbudne frugt, spiste han jo også deraf, men kom for sent i tanker om, at det var synd. Han greb sig vel med hånden om halsen for at standse en mundfuld, og den blev også siddende som en fremstående knude, og efter ham arvede så alle mænd Adamsæblet. P. Jensen,...
Marren er én, som man ikke kjender, men dog på en måde er elsket af. Det er mange gange let at hore, når marren kommer, man kan høre, den sætter sine træsko og går op i sengen; men vil man blot vende ryggen i vejret i sengen, så går den igjen. Marren vejer efter kyndiges sigende omtrent ved en sæk hvedemel. Når den, som sover hos den, der bliver...
