Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
For henved hundrede år siden var der noget spøgeri i Herringe by, på den grønne plads ved smedien og kirken, hvor der stod to store linde. Der var flere, som så dette spøgeri, og tilsidst skulde præsten der i byen, som forstod sig på sådant noget, mødes med spøgelset og se at få det manet ned. Han traf det også godt nok og begyndte at læse over...
En gang var der en præst i Fravde, som havde den skik at gå op i kirken hver nat......Endnu den dag i dag ligger den nedmanede karl under våbenhuset i Fravde kirke. Der er ellers tit set lys i Fravde kirke om natten. p. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01139
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
Der har for mange år tilbage i gårdejer Anders Pedersens skov i Volstruj) i en lille stærmose, ret ud for enden af den vej, der fører ind til Henrik Hansens gård, stået 7 krumpne elle på en »stabbe«, men de er nu ryddede. Her under disse elle var der begravet en del svenske krigsfolk (fra 1659), som var blevne slåede ihjel af beboerne i Volstrup på vejen...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
Da Spaniolerne var her i landet i århundredets begyndelse, lå en del af dem indkvarterede i Skalkendrup (ved Nyborg) Man havde naturligvis vanskelighed ved at forstå dem, når de forlangte noget, og en dag kom de, som lå i Mosegården, og forlangte »Sibut«. En pige kom da i søndagsklæderne og gik til Nyborg og bentede sirup, glad over at kunne skaffe det...
Englænderne lå under krigen i århundredefs begyndelse også med deres krigsskibe i Store-Belt og skod derfra op på de buse og gårde, der lå nær ved stranden i egnen ved Skalkendrup. I egnen her omkring (nord for Nyborg) bar der været holdt flere små fægtninger, den største i en mark, der hedder Kanebæk. Når nogen arbejder sent om aftenen i denne mark, kan...
Den gang Svenskerne var her det var nu i den barbariske (hedenske) tid ¦ var de nok en gang kommen noget i knibe, for de begrov deres afgud, som de førte med dem, nede i Broholms løkker. Denne afgud bestod i en guldhest med alt tilbehør af guld. For nogle år siden fandt man en grimetøjle og trendse af guld, som sagtens tilhørte guldhesten, men denne...
Fjellebro er en herregård i Herninge sogn, hvis borggård er omgiven af temmelig brede grave. For mange år siden blev gravene ryddede, og efter den tid så man tit om aftenen et lys brænde ude midt i disse; før rydningen så man det aldrig. p. jensen.
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Til det hus i Trunderup, som ligger sydligst i byen tæt ved landevejen, hører en temmelig stor have, og i denne har man om natten undertiden set et lys stå og brænde. Her er altså en del penge eller sligt nedgravet, og hvem, der tør vove det, kan nok få fat i skatten. De skal nemlig blot tage stål og kaste hen ved lyset, og så skynde sig at løbe over tre...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Kværndrup-navnet skal være kommet af, at der har været en mængde møller og kværne der. p. j.
da.etk.DS_03_0_02100
Når man går nord ud fra Trunderup, kommer man forbi en stor gammel hvidtjørn, og når man er udenfor den, er man uden for selve byen. Lidt længere frem kommer man over Rasbjærg og nede til venstre ligger Rasbjærg hule. Længere ude ved Nørremosc tæt ved Sirupsrenden og Dejtruget (to mosehuller) er Bendts dam. Her var det skik i gamle dage, at når man...
