Niels Mortensen her i Ersted kjøbte to gårde af krigsraden på Nørlund for 1300 daler. Da han skulde til Nibe at betale pengene, sagde en mand i Torsted til en kjøbmand i Nibe: "Der går en mand, han har 1300 daler i hans lomme." "Å, jeg anser ham ikke for, at jeg vil betro ham en pægl." Han var nemlig så ringe klædt og gik i ene hvide klæder. Jens...
En gammel pige i Jandrup, jeg en gang blev kaldet til, betroede mig under mange omsvøb, at hun havde set lys brænde under jorden i sin have, og siden havde haft sådan sælsom uro over en bordkniv, hun havde; der skete bestemt eu ulykke med den. Pastor E. H. Seidelin.
Når man ser Lys på sådanne Steder eller til sådanne Tider, hvor der i Virkeligheden intet Lys er, så varsler det for Lig. En gammel Pige, som jeg en Gang kaldtes til, betroede mig således med mange Omsvøb, at hun havde set Lys brænde under Jorden i sin Have, og siden havde hun haft sådan sælsom Uro over en Bordkniv, hun havde, der skete bestemt en Ulykke...
Nede i mælkekjælderen på Lyngby'gård, Egitslevmagle, går der om natten et lille kvindfolk med rødt skjørt og rød hue, og hun har altid travlt med at skumme mælken. Det skal være en mejerske, som har været på gården, men hun handlede ikke redelig med hvad hende var betroet, og derfor må hun nu gå der efter sin død. mads pedetsen.
Der foitælles om en præst i Dejbjærg. som blev hentet for at berette en dødssyg gammel natmand. Kusken stod i forstuen, da den syge talte med præsten, og hørte enkelte ord. Præsten kom ud. bleg og skjælvende, han talte ikke om. hvad den syge havde betroet ham, men han blev aldrig menneske mere og døde kort efter. Men det rygte gik, at natmanden i...
Bønderne skulde kjøre møddingen ud på Lerkenfeldt, og da Jens Ottesen i Østrup og Anders Mejlstrup i Svingelbjærg var bedst kjørende, så kommanderer Kjeldsen dem til at kjøre ned i askegraven og tage læs der. Det var jo en pøt i borggården, hvor der var noget bladder, som var meget tungere og endda ikke fyldte nær så me^et i markmoddingen som det halmede...
Et af Børnene på Frøslevgård var blevet sygt, og de vågede over det om Natten. Mikkel Dissings Kone i Frøslev, Mette Kirstine hed hun, kom tit derned og skulde også en Nat våge ved Barnet. Hun har senere fortalt, at pludselig, som hun sad, slukkedes Lysene. Døren sprang op, og hun hørte et underligt Sus gjennem Huset. Der foregik nu et eller andet, som...
Vestergårds-Manden gik en Dag på Flinte og pløjede. Solen gik ned, og det begyndte at mørknes, men han blev stadig ved at pløje, og det så ud, som noget tyngede på hans Sind, det var, som han ikke havde Lyst til at komme hjem. Da kom Spindekonen ud af Højen, hun gik hen til Manden og spurgte ham, hvorfor han pløjede så sent. Han betroede hende da, at...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
