Niels Mortensen her i Ersted kjøbte to gårde af krigsraden på Nørlund for 1300 daler. Da han skulde til Nibe at betale pengene, sagde en mand i Torsted til en kjøbmand i Nibe: "Der går en mand, han har 1300 daler i hans lomme." "Å, jeg anser ham ikke for, at jeg vil betro ham en pægl." Han var nemlig så ringe klædt og gik i ene hvide klæder. Jens...
En gammel pige i Jandrup, jeg en gang blev kaldet til, betroede mig under mange omsvøb, at hun havde set lys brænde under jorden i sin have, og siden havde haft sådan sælsom uro over en bordkniv, hun havde; der skete bestemt eu ulykke med den. Pastor E. H. Seidelin.
Når man ser Lys på sådanne Steder eller til sådanne Tider, hvor der i Virkeligheden intet Lys er, så varsler det for Lig. En gammel Pige, som jeg en Gang kaldtes til, betroede mig således med mange Omsvøb, at hun havde set Lys brænde under Jorden i sin Have, og siden havde hun haft sådan sælsom Uro over en Bordkniv, hun havde, der skete bestemt en Ulykke...
Nede i mælkekjælderen på Lyngby'gård, Egitslevmagle, går der om natten et lille kvindfolk med rødt skjørt og rød hue, og hun har altid travlt med at skumme mælken. Det skal være en mejerske, som har været på gården, men hun handlede ikke redelig med hvad hende var betroet, og derfor må hun nu gå der efter sin død. mads pedetsen.
Der foitælles om en præst i Dejbjærg. som blev hentet for at berette en dødssyg gammel natmand. Kusken stod i forstuen, da den syge talte med præsten, og hørte enkelte ord. Præsten kom ud. bleg og skjælvende, han talte ikke om. hvad den syge havde betroet ham, men han blev aldrig menneske mere og døde kort efter. Men det rygte gik, at natmanden i...
Bønderne skulde kjøre møddingen ud på Lerkenfeldt, og da Jens Ottesen i Østrup og Anders Mejlstrup i Svingelbjærg var bedst kjørende, så kommanderer Kjeldsen dem til at kjøre ned i askegraven og tage læs der. Det var jo en pøt i borggården, hvor der var noget bladder, som var meget tungere og endda ikke fyldte nær så me^et i markmoddingen som det halmede...
Et af Børnene på Frøslevgård var blevet sygt, og de vågede over det om Natten. Mikkel Dissings Kone i Frøslev, Mette Kirstine hed hun, kom tit derned og skulde også en Nat våge ved Barnet. Hun har senere fortalt, at pludselig, som hun sad, slukkedes Lysene. Døren sprang op, og hun hørte et underligt Sus gjennem Huset. Der foregik nu et eller andet, som...
Vestergårds-Manden gik en Dag på Flinte og pløjede. Solen gik ned, og det begyndte at mørknes, men han blev stadig ved at pløje, og det så ud, som noget tyngede på hans Sind, det var, som han ikke havde Lyst til at komme hjem. Da kom Spindekonen ud af Højen, hun gik hen til Manden og spurgte ham, hvorfor han pløjede så sent. Han betroede hende da, at...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
