Der kom én kjørende WV^Tisted og havde noget bag i vognen, som han vilde have ind. Men uden for byen havde han fået en gammel kjælling op at age, der havde en gammel rygkurv på hendes ryg. Nu kjører han lige så stille og ser sig om til alle sider, men da han ingen betjent ser, så vil han kjøre til. I det samme kommer betjenten, men hvad ser han ! Lige...
Der var en mand i Langkjær i Brande, han var så udmærket til at drive løjer. Det var i den tid, da folk ikke måtte brænde brændevin, og de vilde gjemme for betjentene, hvad de brugte til det. En dag kom betjentene, da de netop var ved at brænde i mit hjem. Så får denher mand nogle torv samlet sammen i en pose og rendte med dem på nakken ud i mosen, og...
Toldbetjenten spurgte en mand ad, da han kjørte ind i byen (Grenå), om han havde noget, der skulde fortoldes. Dertil svarede han: Nej, ikke andet end den høne, min kone har siddende mellem hendes ben. Toldbetjenten anså svaret for skjæmt og svarede: Den er toldfri. Men da manden var kommen lidt ned i gaden, trak konen en levende høne frem under...
Portene i Varde skulde lukkes op om Morgenen og i om Aftenen, og der var ansat Betjente til at gjøre det i gammel Tid. Niels Betjenter han hører en Nat, at der kom nogle Vogne kjørende, og så står han op og hører efter, hvem det var, og hvad det var. Da siger det: »Det var Kongens Søn af Isbjærg, der skulde om og have Kongens Datter af Nøggelbjærg. Han...
Da biskop Koefod en gang havde været på Vosborg og kjørte tilbage til Ribe, tog han et par gjæs med sig fra gården for at gjøre sig til gode med dem, indtil han atter drog derop. Men nu vilde han nodig betale aksise af dem, og derfor lagde han dem ind under den bageste agestol, hvor hans to døtre sad. Da nu betjenten kom og spurgte, om han havde...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
Fanden fra Vandel var en kort tid sognefoged. En gang var han kjorende til Vejle og havde hans kone med sig. Så havde hun taget en høne med, som hun vilde forære herredsfogden. Inden de nu kommer til siseboden, siger Erik til hende- Du kan putte den ind under dit forklæde, og det gjorde hun så. Da de nu kommer derhen, kommer betjentene ud af boden,...
da.etk.JAT_05_0_00405
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: Har I nogle toldbare varer? ->Ja, svarte de, vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem? Ja, vist skal I det, lad mig se dem! Så vendte...
Nu skal a fortælle, hvordan det gik ham Per Langager. Da han en gang vilde liste sig ind gjennem Sonderbommen i Holstebro med nogle æg i sin hat, siger betjenten: Hvad har du at angive? Ingen ting, siger Per. Nå, det er dig, siger betjenten og lægger sin hånd på hatten af ham, dig kjender jeg nok, du er en redelig mand. I det samme lober bade...
Når ty vene i mnrke på ukjendte steder opbrød gjemmer, da troede man, at de derved betjente sig af en finger, som var skåret af en i galgen hængt, og som ved slige lejligheder skinnede som det klareste lys. Man siger endnu iblandt: De har vist haft en tyvefinger at se ved. a. l.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
