Man må ikke sige tak, når man trækker bort med koen, efter at den bar været ved tyren, selv om det er sket uden betaling, så holder den ikke løbet. 1016 og 1017. P. Jensen.
I Stenstrup by og sogn, Svendborg amt, levede for en del år tilbage en mand, som for betaling skaffede karleue, som skulde på session, et frilod. Han tog gjerne 5 daler for hver. Når en karl havde sådan et falsk lod i hånden, når han på sessionen skulde trække det sædvanlige nr., var det ham umuligt at få noget andet lod i hånden end det, han havde. En...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Præsten i Klovborg gik altid på stolen ved begravelser og prædikede. Når det var store folk, der havde råd til det, lavede degnen et testamente, og det fik han jo god betaling for. Maren Hamborg, Harlev.
da.etk.JAH_04_0_00265
Når Storkene kaster et Æg ud af Reden, da er det til Ejeren af Gården som en Betaling for Bolig. A. H. Povlsen.
Når et og andet skulde gjøres imod spøgeri og hekseri, sagde de gamle, at de vilde hellere gå uden penge, for hvis de f. ex. tog penge for at hente alterbogen, skulde de ikke komme godt fra det, hvis de tog imod betaling, ane lavrsdatter, tåninc.
I Nørhå i Hundborg herred var for mange år siden en kilde, som folk langvejs fra drog til for at blive helbredede for en og anden sygdom. Vandet i den skulde nemlig være af en sådan beskaffenhed, at det kunde helbrede for sygdom, og der er i ruinerne af den fundet penge, som de syge har lagt i betaling for helbredelsen. Kristoffer holm.
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
Gamle Ma' Povls kom forbi Søndcshøje her i Uldbjcerg, og der lå et par bukser, som var noget i stykker. Hun tog dem hjem og syede dem sammen, og så bar hun dem hen og lagde dem på deres sted igjen. Da lå der en trøje, som hun også tog hjem og syede sammen. Den gang hun kom igjen, lå der en betaling til hende, men a véd ikke, hvor meget det var. Jens Begs...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Da Ejler Høeg byggede de to store Lader på Dallund i 1630erne, gjorde han den Akkord med Tømmermesteren, at han, inden han fik Arbejdet, først skulde sige ham, hvor mange Nagler han skulde bruge. Det gjorde han, og nu måtte han hverken bruge flere eller færre, for hvis de ikke slog akkurat til, skulde han ingen Betaling have for Arbejdet. Ejler Høeg tog...
Der er en Høj lige tæt vesten for Ørumgård, som hører til Nørre-Ørum, og den var der Bjærgfolk i. Så var de ved at bage i Højen, og deres Rage gik i Stykker. Da lagde de den ud tværs over en Fure, hvor Manden i Gården kjørte at pløje, og han gjorde den så i Stand og lagde den på den samme Plads. Om Eftermiddagen, da han kom igjen, lå der et Stykke nybagt...
Der var Eliefolk i Lodhøj, og de kom ud af Højen til Manden i Kaidal og bad ham om at lade være med at pløje deres Sti, for så kunde de intet Vand få. En Morgen kom Ellekonen hen til Manden og vilde have ham til at stande hendes Rage, for den var gået i Stykker. Han standede den også og lagde den i Ladelemmen, og så kom hun selv og hent den, og så lagde...
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Voldborg aften sang de maj visen omkring majtræet, og når de var færdige med det, så hejste de en hyldegren op i træet til tegn på, at de havde været der. Pintsedag gik de omkring for at samle op. De fik lidt betaling hvert sted, for det de havde sunget, og sà havde de det at more dem for pintseaften. Det gilde kaldtes pintsegildet. Greve-Soren, Nordby.
Her henne på Lydumgård var en herremand, som var så helt uforskammet, og bønderne vilde have ham af dage, kunde de få det, Samme mand hed Kristen Riber. Hans kone hjalp til med, for hende var han også slem ved. Så gik det da så vidt, te de lejede en karl, der skulde undlive ham, og når han havde så skødt ham, skulde han have hans betaling af bønderne....
På Mols (?) bruges som bekjendt tørret kogjødning til brændsel, fordi der hverken er torv eller træ. Så kommer en bissekræmmer til et sted en aften og forlanger for gode ord og betaling noget at spise og nattely. Konen råber da ud i kjøkkenet til pigen, som hed Dorte: "Doti, hent loti, kræmmeren skal have noget at æde." Talen kunde jo let misforståes af...
Færgemanden på Fur blev purret ud en Nat og skulde sætte over til Salling-Siden. Han sejlede hele Natten og vidste ikke, hvad han sejlede med. Næste Morgen stod der et Sølvbæger på Færgemandens Bord, det var altså Betaling for Sejladsen, og Bægeret er endnu i Gården. Den Færgemand var Bedstefader eller Oldefader til Overlærer Bøcker i Ålborg. Han er...
Der var en kristelig Kone, der blev taget ind i Karreshøj i Nørreby, og hun var frugtsommelig, men kunde ikke blive forløst der inde uden at få en kristen Jordemoder. Den blev så hentet, og hun blev forløst. Jordemoderen vidste ikke, hvor hun kom ned, men syntes, det var tæt ved Gården, og hun kjendte godt Konen, hun kom til, men talte ikke noget videre...
