350 datasets found
Danish Keywords: betaling Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Man må ikke sige tak, når man trækker bort med koen, efter at den bar været ved tyren, selv om det er sket uden betaling, så holder den ikke løbet. 1016 og 1017. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01017
Præsten i Klovborg gik altid på stolen ved begravelser og prædikede. Når det var store folk, der havde råd til det, lavede degnen et testamente, og det fik han jo god betaling for. Maren Hamborg, Harlev.
Når Storkene kaster et Æg ud af Reden, da er det til Ejeren af Gården som en Betaling for Bolig. A. H. Povlsen.
da.etk.DSnr_02_G_00029
Når et og andet skulde gjøres imod spøgeri og hekseri, sagde de gamle, at de vilde hellere gå uden penge, for hvis de f. ex. tog penge for at hente alterbogen, skulde de ikke komme godt fra det, hvis de tog imod betaling, ane lavrsdatter, tåninc.
I Nørhå i Hundborg herred var for mange år siden en kilde, som folk langvejs fra drog til for at blive helbredede for en og anden sygdom. Vandet i den skulde nemlig være af en sådan beskaffenhed, at det kunde helbrede for sygdom, og der er i ruinerne af den fundet penge, som de syge har lagt i betaling for helbredelsen. Kristoffer holm.
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
Gamle Ma' Povls kom forbi Søndcshøje her i Uldbjcerg, og der lå et par bukser, som var noget i stykker. Hun tog dem hjem og syede dem sammen, og så bar hun dem hen og lagde dem på deres sted igjen. Da lå der en trøje, som hun også tog hjem og syede sammen. Den gang hun kom igjen, lå der en betaling til hende, men a véd ikke, hvor meget det var. Jens Begs...
da.etk.DS_01_0_00373
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Da Ejler Høeg byggede de to store Lader på Dallund i 1630erne, gjorde han den Akkord med Tømmermesteren, at han, inden han fik Arbejdet, først skulde sige ham, hvor mange Nagler han skulde bruge. Det gjorde han, og nu måtte han hverken bruge flere eller færre, for hvis de ikke slog akkurat til, skulde han ingen Betaling have for Arbejdet. Ejler Høeg tog...
Der er en Høj lige tæt vesten for Ørumgård, som hører til Nørre-Ørum, og den var der Bjærgfolk i. Så var de ved at bage i Højen, og deres Rage gik i Stykker. Da lagde de den ud tværs over en Fure, hvor Manden i Gården kjørte at pløje, og han gjorde den så i Stand og lagde den på den samme Plads. Om Eftermiddagen, da han kom igjen, lå der et Stykke nybagt...
Der var Eliefolk i Lodhøj, og de kom ud af Højen til Manden i Kaidal og bad ham om at lade være med at pløje deres Sti, for så kunde de intet Vand få. En Morgen kom Ellekonen hen til Manden og vilde have ham til at stande hendes Rage, for den var gået i Stykker. Han standede den også og lagde den i Ladelemmen, og så kom hun selv og hent den, og så lagde...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670